Fortsæt til indhold

Kommunalt ja til tømmerflådesejladstilladelse

FDF har fået en 10-årig tilladelse til at sejle på Julsø

Samfund
CLaus Sonne

Sejlads FDF Sletten har af Skanderborg Kommune fået tilladelse til at sejle med tømmerflåder på Julsø ud, for FDF Sletten, 10-20 gange årligt fra 1. maj 2021 - 1. maj 2031. Det fremgår af Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Tømmerflåderne fremstiller FDF'erne selv, og flåderne laves typisk af rafter og 200 l tønder. Dimensionen på tømmerflåderne er i størrelsesordenen 2x2-3x3 meter. De er under sejladsen fæstnet til land med 50-75 meter tov og kan til enhver tid trækkes på land igen, fremgår det. Af tilladelsen fremgår det blandt andet, at:

  • Der kun må sejles ud for Slettens ejendom.
  • Der må højst anvendes 25 tømmerflåder af gangen.
  • Der må ikke sejles i eller gøres landgang i siv- og rørbevoksninger. Landgang må kun ske ved autoriserede landgangssteder med ophalerplads eller broer.