Tivoli Frihedens nye forlystelse vil udfordre tyngdekraften
Fra påsken åbner Tivoli Frihedens nyeste forlystelse, som er afløseren til Pegasus
Man skal ikke lide af højdeskræk, hvis man har planer om at prøve 'Himmelrum'. Det er Tivoli Frihedens nye forlystelse, der åbner til påske næste år er der højt til himlen. Med sine knap 25 meters højde, vil den løfte besøgende mod skyerne og udfordre tyngdekraften med spin og med drej i en 360 graders cirkulation. Det afslører forlystelsesparken i en pressemeddelelse.
Himmelrum afløser desuden den tidligere forlystelse Pegasus.
”Siden 2001 har Pegasus været en af vores mest populære forlystelser i den adrenalinpumpede kategori - men efter 19 års tjeneste, knap 110.000 ture og 2.200.000 gæster er Pegasus klar til at gå på pension. For at finde den helt rette erstatning for det ikon, som Pegasus har været, har vi valgt Himmelrum, der også leger med voldsomme kræfter. Så vi håber på, at Himmelrum kan være med til at skabe ligeså mange gode oplevelser og fantastiske minder for vores besøgende som Pegasus. Vi glæder os i hvert fald meget til at sige god tur op til påsken 2020,” siger direktør for Tivoli Friheden, Henrik Ragborg Olesen i pressemeddelelsen.
jwh