Én bro er færdig, 10 mangler
Der kommer masser af broarbejde flere steder i kommunen i 2021-22
Claus Sonne
Trafik Banedanmark er i gang med at elektrificere store dele af det danske jernbanenet, og det får betydning for en række broer i Skanderborg Kommune.
Den første bro er fixet, nemlig den på Randersvej i Stilling. Her er der blevet foretaget en sporsænkning, der er den type 'indgreb', der generer omgivelserne mindst muligt. Når frihøjden på broerne skal hæves i forbindelse med elektrificeringen, så sker det enten ved en broombygning, hvor broen 'løftes', eller en sporsænkning, hvor sporet under broen 'graves ned'.
Der er flere fordele ved elektrificeringen, som Banedanmark i øvrigt står for:
- Miljø- og klimavenlige tøj
- Øgede hastigheder (160-250 km/t)
- Kortere rejsetider - blandt andet fordi el-tog kan accelerere hurtigere
- Mindre støj når togene kører fra stationerne
- Mere stabil drift
- Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger