Her er den store genåbningsplan
Sent mandag aften præsenterede Mette Frederiksen den genåbningsplan, som folketingets politikere er blevet enige om.
betyder, at samfundet genåbner i forskellige faser med to ugers mellemrum, hvilket hele tiden giver mulighed for at vurdere, hvilken vej smitten bevæger sig.
Efter påske, den 6. april, åbnes op for mere undervisning. Det gælder blandt andet for 5. til 8. klasse og elever på ungdomsuddannelserne, som får lov at være i skole 50 procent af tiden. En uge i skole - en uge derhjemme. De liberale erhverv, frisører, tatovører, massører m.m., åbner med krav om brug af mundbind og et gyldigt coronapas.
Den 13. april åbner butikkerne i mindre storcentre og stormagasiner.
21. april åbner de store indkøbscentre og udendørs servering på restauranter, museer, kunsthaller og biblioteker. Et gyldigt coronapas er adgangskrav. Samtidig genåbnes indendørs idræt for børn og unge under 18 år.
6. maj kan man atter gå på restaurant og café indendørs, og der åbnes også for spillesteder, teatre, og biografer med gyldigt coronapas. Indendørs idræt for voksne over 18 år åbnes også.
21. maj er det planen, at de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo og legelande, daghøjskoler og aftenskoler åbnes.
jn