Kunderådgiver med golfen som interesse fylder 60 år
Arkiv
fødseldag Susanne Bødker Rasmussen kan 12. april fejre 60-års fødselsdag.
Susanne er kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Ebeltoft og har været det siden afdelingen åbnede i 1992.
Privat er Susanne bosiddende i Ebeltoft sammen med sin kæreste. Susanne har to børn, som begge er fløjet fra reden og har etableret sig. Fritiden bruger Susanne sammen med sine børn, børnebørn og venner. Desuden nyder hun en golfrunde i den lokale golfklub. Når muligheden byder sig, rejser Susanne sammen med sin familie og venner ud og oplever verden, hvor hun med stor interesse blandt andet udforsker de europæiske golfbaner.