Fortsæt til indhold

Godt nyt for mange: Byggesagsbehandling skal speedes op

Der kastes 725.000 kr. efter en hurtigere sagsbehandling

Samfund

Byrådet har afsat 725.000 kr. til ansættelsen af 1,3 ekstra byggesagsbehandlere, udover det der allerede er bevilget, for at afhjælpe den ophobning af sager, der er sket på området. Administrationen forudser nemlig, at den med den nuværende bemanding ikke vil kunne forbedre sagsbehandlingstiderne væsentligt over de kommende år.

Opnormeringerne handler først og fremmest på byggesager, men den øgede kapacitet betyder, at sagsbehandlere både kan behandle byggesager og landzonesager. Der er også mulighed for at flytte ressourcer/medarbejdere fra byggesagsbehandling til sagsbehandling af landzonesager for dermed at reducere sagsmængder og sagsbehandlingstider.

Håbet er, at tiltaget betyder, at:

  • der vil opleves mere og hurtigere løsningsorienteret dialog.
  • den kortere sagsbehandlingstid vil betyde, at Kommunernes Landsforenings servicemål overholdes og på mange områder er under de maksimale sagsbehandlingstider.
  • Dansk Industris målinger vil vise positiv fremgang inden for sagsbehandling, kommunikation og dialog.
  • virksomheder vil opleve, at vi vil være opsøgende og vejledende - også inden de har en byggeansøgning.