Fortsæt til indhold

Udbrud af ny corona-variant

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser på Twitter, at flere i Nordsjælland er smittet med coronavirusvarianten B11519, der er den mest almindelige i Mexico.

Samfund
jwh

Over 50 personer i Nordsjælland er blevet registreret smittet med den nye coronavirus-variant B11519.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, der er i kontakt med de smittede, på Twitter.

Styrelsen oplyser, at udbruddet startede med et restaurantbesøg, og nu er over 50 personer smittet med varianten, der er den mest almindelige i Mexico.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden på Twitter, at det vurderes, at den nye virusvariant ikke er mere smitsom end den almindelige corona-virus, og at den ikke reagerer anderledes på vaccinen.