Fortsæt til indhold

Udskyder Ole Laursen priser til næste år

Uddeling af Ole Laursen Prisen 2020 og nu også 2021 udskudt til 2022

Samfund
gs

Bestyrelsen bag Ole Laursen Prisen besluttede først i maj at udskyde uddelingen af Ole Laursen Prisen 2021 til næste år. Dermed skal der uddeles hele tre priser i 2022, da prisen i 2020 også blev udskudt.

Ole Laursen Prisen gives til en frivillig fra Mols eller Helgenæs, som har gjort en stor indsats for livet i lokalområdet. Med prisen følger en check på 5.000 kroner. Prisen overrækkes normalt i teltet lørdag aften under den årlige sommerfest i Knebel.

Vi synes, at vinderen fortjener en ordentlig hyldest.
Lene Fast, medlem af bestyrelsen for Ole Laursen Prisen

»Da sommerfesten på Mols også i år er aflyst pga. corona-pandemien, så har vi valgt at udskyde uddelingen af årets pris til næste år. Vi synes, at vinderen fortjener en ordentlig hyldest, og den kan vi ikke give i år, når ikke vi må mødes. Dermed skal vi uddele ikke en, og heller ikke to, men hele tre priser i 2022,« fortæller Lene Fast fra bestyrelsen for Ole Laursen Prisen i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

»Det bliver altså en sandprisregn i 2022, så det kan sommerfestens gæster godt begynde at glæde sig til.«

Bestyrelsen vil indkalde forslag til kandidater til de mange priser i foråret 2022.