Sur smiley og bøde til tankstation
cns
En sur smiley og en bøde på 5000 kr. Det var ’gevinsten’ for OK-tanken på Randersvej i Ry, da Fødevarekontrollen lagde vejen forbi 6. maj.
»På hylder med sodavand i kølerum er belægninger af støv og snavs, særligt på gulve og vægge underhylde parti. Flere steder i kølemontre med mejerivarer og pålæg er på flere hylder plamager af produktrester, i flere kølemontres riste er der ansamlinger af sorte skimmellignende belægninger. Under paller i kølerum fremtræder gulvet ikke som renholdt. I salgsdisk mellem to sektioner er der på ydersiden af glasset, sorte skimmel lign. belægninger,« kan man læse i kontrolrapporten.