Fortsæt til indhold

Bent og mågerne: »Jeg kan ikke undvære dem«

Alderdomsbestyreren Bent Jensen bor nu selv i plejebolig i Ebeltoft. Han har passet på andre ældre og nu er det hans tur. Dagens højdepunkt er bilturen og fodringen af mågerne ved færgehavnen.

Samfund

85-årige Bent Jensen elsker naturen og da han stadig har sit kørekort og egen bil, tager han tidligt hver morgen på tur.

Aftenen før har han planlagt turen. Hver dag afsluttes turen med at køre ud på færgehavnen for at fodre mågerne. Det har han gjort i 26 år.

»Det her kan jeg simpelthen ikke undvære, jeg elsker dyr« siger Bent Jensen der har passet andre ældre og sejlet med Molslinjen som maskinmester. Han stoppede, da han faldt på et vådt dæk, slog ryggen og næsten blev invalid.

Bent Jensen tænder en brun cerut i sin røde Kia med rystende hænder og bander.

Faste ritualer. Bent skal lige nyde en smøg på rastepladsen ved vindmøllerne, før han sætter bilen og fodringen i gear. Foto: Kian Johansen

»Den fandens rystesyge, jeg kunne få nogle piller for det, så hænderne kunne være en smule mere i ro, men så må jeg ikke køre bil,« lyder det fra Bent, der peger ned på sin skjorte, der kun er knappet i hver andet hul.

»De er så søde på Søhusparken, det er som at bo på hotel. De knapper skjorten, så jeg selv kan få den af igen.«

Han peger på en pakke med hundestænger, der ligger i et rum ved armlænet mellem sæderne.

Kyllingesmag.

»Når jeg møder en hund så får den altid en godbid.«

Bent Jensen har fodret mågerne i 26 år. De kender hans vaner og begynder først at kredse om bilen, når den kører ud på området ved vindmøllerne tæt på færgehavnen i Ebeltoft. Foto: Kian Johansen

Mågerne kender Bents bil

Den røde Kia lunter i laveste gear ud på molen, hvor vindmøllerne står på række. Det er lavvande og nogle af mågerne finder deres føde i det våde sand.

Men alligevel begynder de første måger at cirkle omkring bilen og lander præcist, når den første kattepille fra Bents pose når asfalten. De følger bilen med de nedrullede vinduer hele vejen ud på molen og kredser om bilen, imens de på skift lander bag den for at spise. Mågerne er igen i luften, da Bent rutineret vender bilen for enden af molen. De ved, hvornår de ikke skal være i vejen for den røde Kia.

Mågerne lander altid ved små fremspring, hvor asfalten er en smule bredere. Sådan har Bent fodret dem i 26 år. Foto: Kian Johansen

Derefter triller Bent Jensen hjem til sit stille liv i sin plejebolig ved Søhusparken i Ebeltoft.

»Han deltager ikke i så meget, han vil helst være inde i sin egen lejlighed for at se TV og ryge en smøg,« fortæller Lone Riff Alsted, der er ansat pædagog i Søhusparken.

Bent blev gift med sin Lise 20. december 1956 i Sverige.

Forinden havde Bent og Lise været forlovet og boede i Ålborg, hvor Bent er født. Bent var uddannet karetmager og Lis arbejdede som smørrebrødsjomfru i Ålborg. Da de ikke var gift, blev Bent fyret og derfor havnede de i Sverige, hvor Bent fik arbejde.

Efter at de havde fået børnene Kim og Lotte, flyttede de tilbage til Ålborg.

Stilling i Folketidende

Bent fik igen arbejde som karetmager og Lis som hjemmehjælper. Da Lis var født i Ebeltoft, fik de hver uge tilsendt Ebeltoft Folketidende. En dag var der en stillingsannonce om at blive bestyrer på Ebeltoft Alderdomshjem. De søgte, fik jobbet og startede en ny tilværelse i Ebeltoft.

De første par år kun de to, med hjælp fra en køkkendame. Der boede cirka 19-21 beboere på hjemmet. Nogle klarede sig selv og andre skulle hjælpes med alt.

Så Bent og Lis hjalp med bad, personlig hygiejne, vaskede tøj i vaskekælderen, hjalp til i køkkenet, passede have og høns, aktiverede beboerne, ringede efter lægen, når der var brug for det og sørgede for begravelser, når der ikke var familie der tog sig af det. Det var et 24 timers job, for om natten kunne klokken pludselig ringe og så var der en der skulle have hjælp.

Lise og Bent Jensen var i en årrække bestyrere af Ebeltoft Alderdomshjem. Privatfoto

Det var først de sidste par år på hjemmet, at de fik en fast nattevagt. Der var også en anden klokke der ringede af og til om natten og den var fra brandvæsenet. Bent var nemlig brandmand ved siden af. Ved brandvæsenet har Bent oplevet mange ting, både ubehagelige men også sjove episoder.

Bent fortæller om engang de var til skovbrand ved Tirstrup. Bent og en anden brandmand var sendt afsted for at tænde det man kalder for modild, da der kommer to damer forbi ude på vejen. De anklager dem for at sætte mere ild til skoven og efterfølgende tilkalder de politiet. Da de kommer, forklarer de damerne, hvordan det hænger sammen. En times tid senere kommer damerne tilbage med to øl til Bent og hans makker og giver dem en undskyldning.

Alt var fælles

Bent og Lis havde deres egen lille lejlighed på alderdomshjemmet. Om aftenen kom alle beboerne ind til dem for at se fjernsyn og først senere, fik de et fælles fjernsyn i opholdsstuen. Så alting foregik i fællesskab.

Ebeltoft Alderdomshjem som det så ud i 1960'erne. Privatfoto

Nogle af beboerne hjalp til i køkkenet, andre legede med Kim og Lotte og nogle lavede flettede bastmåtter, som blev aftaget af en mand fra Århus, som så solgte dem. Hønsene som boede i en hønsegård bag hovedhuset og ved siden af kapellet, blev passet af Jens Nielsen som tidligere havet boet i Balle. Han hjalp også til i haven og i den store køkkenhave, som gik fra bagsiden af huset og helt op til, hvor golfbanen er i dag. Æggene og afkastet fra urtehaven indgik selvfølgelig i den daglige husholdning.

Hvert år til fastelavn blev der slået katten af tønden. Beboerne elskede den tradition, som sluttede med dejlig mad og drikkelse.

Busturene gav snak

Efter et par år fandt Bent ud af at arrangere ture til udlandet med beboerne. Han lavede en aftale med en mand fra Elsegårde, som havde en lille bus til 12 personer. Den første tur gik til Slesvig, og senere lavede han ture til blandt andet Harzen, Østrig, Schweiz og Gardersøen i Italien. Netop Gardasøen var meget populær blandt beboerne, især det år, hvor Bent lejede en båd og sejlede hele søen rundt med alle beboerne. Bent og Lis optog altid smalfilm, som alle hyggede sig med at se, når de kom hjem.

Efter et par år fandt Bent ud af at arrangere ture til udlandet med beboerne. Privatfoto

Senere fik Bent en aftale med et busselskab der havde en større bus, da disse ture blev så populære, at den lille ikke slog til længere.

Efter godt syv års samarbejde med Lis og den smule personale der var blevet ansat, følte Bent, at han manglede nogle udfordringer og kollegaer i det daglige. Derfor søgte han arbejde ved Molslinjen og startede der. Lis fortsatte selv med hjælp fra andet personale i et par år og nu med en søn mere, hvorefter et andet ægtepar overtog ledelsen af alderdomshjemmet.

Bent og Lis flyttede nu i lejlighed i Skanseparken og efterfølgende i hus på Skovvænget. Omkring år 1989 købte de hus i Øer by og her boede de sammen med hund og kat til Lis døde i 2015. Bent og katten blev boende i huset indtil sommeren 2019, hvor Bent ikke selv kunne klare det længere.

I dag er det fra plejeboligen i Søhusparken, at Bents daglige ture ud til mågerne foregår.