Covid-19: Incidensen tager endnu et dyk i Syddjurs
Torsdagens tal viser 12 nye smittede det seneste døgn og en testjusteret incidens på 137,52
Der er registreret 12 nye smittede i Syddjurs det seneste døgn.
De fordeler sig sådan i alderskategorierne: 0-9: 0, 10-19: 4, 20-29: 3, 30-39: 0 ,40-49: 2, 50-59: 1, 60-69: 2 , 70-100: 0.
De 8 er fundet ved en PCR test, de resterende 4 ved en antigentest.
Fald i incidensen
De seneste 7 dage er der registreret 78 smittetilfælde i Syddjurs. Incidenstallet, antal smittede pr. 100.000 indbyggere 188,1.
Det mere interessante testjusterede incidenstal er faldet til 137,52 fra 144,62 onsdag.
Det er ved et testjusteret incidenstal på 250 eller derover, at myndighederne skrider til at lukke en kommune ned.
1. stik - 2. stik
Vaccinationerne skrider også langsomt fremad.
34,7 procent af borgere har fået første stik. Det svarer til 14.908 personer.
22,1 procent af borgerne er færdigvaccineret svarende til 9.495 personer.
Hornslet topper
På sogneniveau fortsætter de seneste dages billede med Hornslet: 18; Ebeltoft-Dråby-Handrup: 14 og Marie Magdalene: 10 - som de tre topscorere.
Alle tre sogne er dog langt fra at kysse de grænser, der kan få Byrådet til at overveje en nedlukning.