Palle Matthiesen har rundet de 70
Manden bag diskotek Capri i Skanderborg fyldte år.
28. juni fylder Palle Matthiesen fra Mullerød på Fyn 70 år. At vi omtaler det i UgeBladet skyldes, at Palle Nielsen - som han hed dengang - i 1970’erne i Skanderborg stod bag gå-i-byen steder som Diskotek Capri og værtshuset Carl Af Rise. Han arrangerede bl.a. en koncert med Brødrene Olsen i starten 70’erne på Capri 5-600 mennesker en søndag aften. Det gjorde så stort et indtryk på restauratøren Sten Bing, at han senere ansatte Palle som leder af Diskotek Grotten, som også blev en kæmpe succes.
I Skanderborg blev Palle både nordisk mester i skoleskak og fik en læreplads som mekaniker hos Dirksen. Han var også kendt som en mand, der sagde sin mening.
Palle havde i mange år sin arbejdsdag i forsvaret på kasernen i Aarhus, hvor han bl.a. blev tillidsmand for konstablerne. Mange bliver i forsvaret, indtil de skal på pension, men ikke Palle. Han skulle videre og omskolede sig til lokofører. Det blev til mange gode år som lokofører hos DSB også her blev han meget hurtig tillidsmand.