Fortsæt til indhold

Cykelløb med indlagte PCR-pitstops

Danske Ølentusiaster indtager igen de danske landeveje bevæbnet med godt humør og masser af bryggerier i sigte.

Samfund
gs

Danmarks eneste øl-cykeløb, Tour de Bière, blev skudt i gang lørdag 26. juni, og feltet når at komme forbi ca. 30 bryggerier og udskænkningssteder. Og sikkerheden er i top, da der er indlagt en række PCR-pitstops undervejs.

De gæve ryttere har ligget stille under corona, men er nu mere klar end nogensinde før til at indtage de danske landeveje og køre Danmark i gang igen. Det er 11. gang, at Tour de Bière afholdes, og hver gang er det med mange bryggeribesøg undervejs.

Gruppen består af 30-35 ryttere, som alle kæmper om den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje og hæderen i at have deltage i Tour de Bière 2021. Det er blandt andet profiler som Jyden, Fuglebadspasseren og Anden fra Als.

På disse kanter

Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation, der siden stiftelsen i 1998 har arbejdet for udbredelsen af og kendskab til godt kvalitetsøl. De arbejder for et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper, oplyser og skaber debat om øl, støtter og stimulerer håndbrygning og dansk bryggekunst, sikrer øl en respektfuld behandling samt varetager ølforbrugernes interesser.

I årets Tour de Bière går etaperne forbi de østjyske bryggerier 2. og 3. juli:

Fredag 2. juli – 7. etape har start kl. 7.30 fra Motel X, Gammel Århusvej 2, Randers SV. Herefter besøges Nordisk Bryghus i Alligeåbro, Myrki i Mørke og Ebeltoft Gårdbryggeri. Dagen slutter på Kalø Højskole i Rønde, hvor der overnattes.

Lørdag 3. juli – 8. etape går til Rosenholm bryghus i Hornslet, Tidens Farver/Café Albert, Åben, Hantwerk/Humleland og Brew 42. Turen slutter hos VIA UC, hvor der er afslutningsfest.