Fortsæt til indhold

Covid-19: Mere end hver anden borger på Djursland har fået stik nummer to

Der er fortsat Moderna- og Pfizer-vacciner nok, til de der booker tid, lyder meldingen fra Region Midtjylland.

Samfund

På Djursland er næsten 45.000 borgere nu færdigvaccinerede, fremgår det af den seneste opgørelse fra Statens Seruminstitut.

I Norddjurs Kommune har 72,9 procent af borgerne (26.898) fået første stik. I Syddjurs Kommune er det 72,2 procent (31.312).

Vaccination mod Covid-19 går planmæssigt i Region Midtjylland, og der er fortsat mange ledige tider til vaccination med både Moderna- og Pfizer-vaccine, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse mandag.

I uge 30 er der ca. 100.000 nye Pfizer-vacciner til rådighed, der skal bruges til 1. og 2. stik de kommende uger. Leverancen af Moderna-vaccine har været knap så stabil, men Region Midtjylland fik op til weekenden leveret 36.000 nye doser Moderna.

I Region Midtjylland er der vacciner nok til de, der har booket tider. I forrige uge kunne regionen også låne Moderna-vacciner til to andre regioner, som manglede vacciner til borgere, der allerede havde booket tid.

40 tilfælde i Syddjurs

De seneste syv dage (24/7) er 33 borgere registreret smittet med Covid-19 i Syddjurs, 21 i Norddjurs, ifølge opgørelsen fra Statens Seruminstitut.