Fortsæt til indhold

Folkeuniversitet vil udfordre din hjerne

Efteråret byder på en række forskellige forelæsninger.

Samfund
gs

Har du lyst til og mod på at få opfrisket din viden og udfordret din hjerne efter den trælse Corona-tid? Så er Folkeuniversitetet måske noget. Til efteråret byder Norddjurs Folkeuniversitet nemlig på en række forelæsninger med vidt forskelligt indhold.

På efterårets program er blandt andet foredrag om aktuelle emner som klima og biodiversitet eller den nye grønne opfindelse Power to X. Her kan man deltage i diskussionen om den nye krænkelseskultur eller man kan få tips til at minimere stress og energimangel.

Er lokalhistorie en stor interesse, kan man høre om kongens borg på Kalø, herregårde på Djursland, arkæologiske fund på Djursland eller om den lokale Nobelprismodtager August Krogh.

I kølvandet på alle coronarestriktionerne har vi brug for fællesskab, oplysning og gode oplevelser.
Birgit Årsnes, Norddjurs Folkeuniversitet

Alt det (og meget mere) kan man læse nærmere om i det trykte efterårsprogram. Programmerne kan hentes på bl.a. bibliotekerne i Norddjurs Kommune.

»I kølvandet på alle coronarestriktionerne har vi brug for fællesskab, oplysning og gode oplevelser. Og Folkeuniversitetet følger alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så her kan man trygt få tanket op med ny energi,« fortæller Birgit Årsnes fra Norddjurs Folkeuniversitet i en pressemeddelelse.