Fortsæt til indhold

Kom på kursus i håndtering og transport af farligt gods

Holdes i landboforeningens lokaler 13. oktober.

Samfund
gs

Djursland Landboforening afholder 13. oktober kl. 13-16.30 i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S kursus i håndtering og transport af farligt gods, også kaldet ADR kap 1.3, i landboforeningens lokaler på Føllevej 5, i Rønde.

Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere, der transporterer farligt gods ad vej, f.eks. transport af dieselolie i tank på værkstedsbil til maskiner i marken samt fragt af gødning og plantekemi. I kurset indgår også grundlæggende kendskab til regler omkring tilsyn af ildslukker på ADR-køretøjer samt regler omkring surring af lasten, der transporteres. Overtrædelse af sikkerhedsreglerne medfører en bøde til chaufføren og dobbelt bødestørrelse til arbejdsgiveren.

Undervisningen forestås af Byggeri & Teknik I/S, v/energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, som kan kontaktes, hvis man har spørgsmål vedrørende kurset på gus@byggeri-teknik.dk.

Prisen for deltagelse er 750 kr. ekskl. moms for medlemmer af landboforeningen, 1.000 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer. Der udstedes uddannelsesbevis efter kurset. Det er gældende i 5 år.

Tilmelding til kurset senest 6. oktober til Djursland Landboforening på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk.