Arbejder i fængsler og plejecentre: Dario fra Bjedstrup er omsorgsklovn

Engang gik der en ung mand rundt i Milano i det nordlige Italien og spekulerede på, hvad han egentlig skulle bruge sit liv på. For den reklamebranche, han arbejdede i, tiltalte ham ikke synderligt. I dag, 15 år senere, sidder manden i Bjedstrup og fortæller om sit liv. Han hedder Dario Solina og er gift med Line, som han har 5-årige Sebastian og 2-årige Simona med. Og så arbejder Dario som humanitær - eller omsorgsklovn i blandt andet Mellemamerika. Og det er der ikke meget ’cirkus’ over.

Rejsen fra Milano, som Dario som 18-årig flyttede til fra fødebyen Napoli, og til Bjedstrup er som taget ud af en film.

En dag i Milano foreslår Darios daværende kæreste, at de skal gøre noget for verden i stedet for at arbejde bare for at tjene penge. Den er Dario med på, men den gyldne idé dukker aldrig op. Imidlertid læser han i New Yorker Magazine om en stor konference i New York. En slags forløber for de i dag populære TED-talks med mange forskellige deltagere. Teamet for konferencen er forandring.

»Jeg fik den idé, at jeg skulle melde mig til konferencen og spørge folk, hvad jeg skulle bruge mit liv til. Så jeg lavede en hjemmeside, fik trykt visitkort og lavede stickers. Og nogle t-shirts med et påtrykt spørgsmål: Jeg er her for at ændre mit liv. Kan du hjælpe mig? På det tidspunkt var jeg en genert ung mand, og jeg var ikke sikker på, at jeg turde stille spørgsmålet. Derfor skrev jeg det på mine t-shirts, så jeg ikke behøvede at være den, der startede samtalen,« forklarer Dario.

Websitet og historien kan i øvrigt læses på canyouchangemylife.com.

Flip-flop sandaler

Selv om deltagelsen i konferencen samt tur og ophold er en bekostelig omgang, tager Dario til New York. Han bruger morgenen på at klistre stickers op i byen - og møder så op på konferencen.

»Det viste sig hurtigt, at jeg stak helt ud. Men arrangørerne havde glædet sig til at møde mig, og de havde talt meget om denne mærkelige mand fra Europa, der ville dukke op. Og som havde spurgt, om det var ok, at han havde flip-flop sandaler på,« griner Dario.

Noget konkret kom der ikke ud af deltagelsen i konferencen, men noget skete. Dario begyndte nemlig at skelne mellem, om det var hjernen eller hjertet, der skulle styre hans liv. Og vægten af hjertet blev tungere og tungere.

Mødet med ’Patch’

Kort efter læste Darios kæreste en bog om den navnkundige amerikanske læge Hunter ’Patch’ Adams, der gjorde humor og medmenneskelighed en del af sit arbejde med at gøre folk raske. Planen var, at hun og Dario skulle rejse til USA og deltage i en workshop, hvor Adams skulle deltage, men det blev Dario, der rejste til USA alene.

»Jeg havde ikke set den film (med Robin Williams i hovedrollen, red), der var lavet om Patch Adams, men jeg mødte ham på workshoppen og havde nogle lange snakke med ham alene, fordi vi var de eneste, der var så tidligt oppe. Han imponerede mig, og hans budskab rørte mig,« fortæller Dario, der lavede en aftale med ’Patch’ Adams.

»Vi aftalte, at jeg, når jeg kom hjem, skulle gå ud i Milano og tale med folk. Altså virkelig tale. Og så skrev jeg en ugentlig rapport til Patch, der altid svarede,« husker Dario.

Arbejder i fængsler

I 2009 var Dario en del af et Patch Adams-projekt i Costa Rica i Mellemamerika. Der blev arbejdet i fængsler og udsatte områder, og der blev afholdt workshops om det at give omsorg via fantasi og leg, blandt andet ved at optræde som klovn.

»Jeg legede med børn, sang med voksne og spiste i deres hus. Det gav mig virkelig meget. Året efter var jeg med på en lignende workshop i Peru, og her besluttede jeg, at det ikke gav mening at vente et år mere, til den næste workshop, med at trække i klovnetøjet,« fortæller Dario.

Derfor trak han i klovnetøjet, da han vendte tilbage til Milano og jobbet på reklamebureauet.

»Det var en vild oplevelse at cykle gennem Milano tidligt om morgenen, iført klovnetøj, og gå gennem døren ind på min arbejdsplads. En kollega kiggede på mig og konstaterede, at jeg da vist havde glemt at skifte tøj,« fortæller Dario og griner.

Det kommende år beholdt han klovnetøjet på, hvilket satte gang i en indre proces.

»Når man tager klovnetøj på, får man opmærksomhed. Og man kan ikke gemme sig,« konstaterer han.

I 2011 forlod Dario sit job og begyndte at arbejde og leve som klovn. Han stiftede blandt andet en NGO i Schweiz, og han brugte et par år på at rejse verden rundt for at blive klogere på sig selv. Han deltog i adskillige workshops for at optimere sig selv - og han begyndte derefter at organisere projekter for Patch Adams-projektet, der meget kort fortalt har fokus på at give omsorg på en anderledes måde.

Turen går til Danmark

I 2013 mødte han danske Line i England, hvor de deltog i den samme workshop, der handlede om traditionel historiefortælling. Året efter flyttede parret sammen i Aarhus for året efter at tage turen til Bjedstrup og Kirstinelund. Herfra har Dario, indtil coronapandemien satte ind, fortsat med at arbejde for Patch Adams, og han har været ’humanitær klovn’ i blandt andet Costa Rica, Ecuador, Peru, Argentina, Brasilien og Mexico.

Apropos Mexico, så arbejder han i øjeblikket sammen med guvernørens kontor i den mexicanske delstat Jalisco i forbindelse af en reform af politistyrken i delstaten. Her skal han som den eneste ikke-mexicaner, og den eneste klovn for den sags skyld, være med til at udvikle en socialpolitik, der kommer til at påvirke millioner af mexicanere.

Han er også, som ekspert i humanisme, i samme delstat tilknyttet et NGO-udviklingsprojekt for institutionaliserede piger, drenge og unge, der har været ofre for vold, overgreb og menneskehandel.

»Målet er forkorte den tid, børn fra cirka 6-14 år i Mexico bor på institutioner. Lige nu bor de der i 6-8 år, målet er at få det ned til 2 år. Det skal ske ved at møde dem med den rigtige omsorg allerede fra det tidspunkt, hvor de bliver reddet fra deres voldsomme familier, narkokartellerne eller et liv på gaden,« fortæller han.

Som det tydeligt fremgår af de to nævnte projekter, er der ikke meget cirkus, falde-på-halen og kager i ansigtet over Darios arbejde. Der er nemlig en kæmpe forskel på at være cirkusklovn og på at være omsorgsklovn.

»Man kan også græde og tale alvorligt med en klovn. Og det at arbejde som omsorgsklovn har et særligt perspektiv og kræver en særlig erfaring,« forklarer Dario.

Besøg plejecentre

I dag er Dario en del af den nystartede forening ’Danske Plejehjemsklovne’. Dario og andre humanitære klovne tager ud på fx plejecentre eller demensafdelinger og give omsorg til de beboere, der har været hård ramt af coronanedlukningerne, via fantasi, leg og klovneri. På samme måde som det kendes fra hospitalsklovnene. En udfordring her er, at fx plejecentrene typisk ikke, og især efter coronapandemien, har penge til at få besøg af Dario og hans kollegaer.

»Derfor arbejder vi i foreningen på at skaffe penge fra ministerier, fonde, sponsorer og private og søde mennesker for at kunne lønne de omsorgsklovne, der gerne vil arbejde på plejecentrene,« forklarer han.

Under coronanedlukningen har Dario desuden skabt projektet ’Say it to a Clown’. Årsagen er, at han ikke har kunnet rejse til Mellemamerika og passe sit arbejde der.

»Jeg havde et ønske om at tilbyde mig selv til dem, der kunne bruge det at tale hjemmefra med en omsorgsklovn. Så man kan booke mig til en 40 minutter lang videosamtale på sayittoaclown.com, og det kan også foregå på dansk. Det er gratis, men man må meget gerne donere et beløb. Det vigtigste for mig med projektet er, at jeg kan bidrage med det, jeg kan,« siger han.