Fortsæt til indhold

Syddjurs henter ny kommunikationsmedarbejder i Norddjurs

Mathilde Loft Nørgaard, i en årrække kommunikationsmedarbejder i Norddjurs Kommune, skifter 1. oktober til Ledelsessekretariatet i Syddjurs.

Samfund

Efter snart 14 års ansættelse som kommunikationsmedarbejder hos Norddjurs Kommune rykker Mathilde Loft Nørgaard snart til nabokommunen.

Fra 1. oktober 2021 skal hun arbejde i ledelsessekretariatet på rådhuset i Ebeltoft under Syddjurs Kommunes kommunikationschef Ole Bjarke Nielsens auspicier.

Mathilde Loft Nørgaard sprang ud som journalist i 2007, før hun hurtig herefter fik job hos Norddjurs Kommune.

I tiden i Norddjurs har hun arbejdet med rådgivning, strategisk kommunikation, organisationsudvikling, sociale medier og krisehåndtering i kommunaldirektørens sekretariat.

Lignende opgaver venter hende hos Syddjurs Kommune.