Kaj Dahl Andersen A/S øger flåden af gule firmabiler
Blik- og VVS-virksomhed fra Auning udvider med nyt selskab i Randers.
Der bliver nu flere af de iøjnefaldende gule varebiler fra Kaj Dahl Andersens omfattende forretnings-mini-imperium på landevejene på Djursland og i det Kronjyske område.
De nye biler i flåden kommer fra Jysk Blik & VVS A/S, Kaj Dahl Andersen A/S.
Kaj Dahl Andersen har i mange år drevet sit firma fra Auning – siden 1986 som selvstændig – og flere gange med større udvidelser, og nu er så føjet en Randers-baseret virksomhed til.
Den samlede medarbejderstyrke har passeret de 50.
Det er firmaet Jysk Blik & VVS A/S, der er nyt medlem af ’familien’.
Overtagelsen er sket i forbindelse med en konkurs-behandling af Randers-firmaet, der var et ApS og havde en fire-fem år på sit cv.
For hurtigt
En for hurtig ekspansion fra 0 til 27 mand var formentlig en af grundene til at tråden til sidst knækkede.
»Vi nåede til enighed med kurator i sagen og overtog i slutningen af juni selskabet, som vi driver videre som et selvstændigt A/S,« forklarer Kaj Dahl Andersen.
Daglig leder i det nye selskab er Kasper Engberg, der har stor erfaring udi branchen både som faglært og med flere års virke bredt på ledelsesplan og blandt andet entrepriseleder i det nu lukkede selskab på Toldbodgade 24 i Randers.
Kaj Dahl Andersen fortæller, at det nye Jysk Blik & VVS har ansat omkring 20 medarbejdere, heraf en god del af folkene i det nu lukkede selskab.
Det går faktisk over stok og sten , men der er mange ting, der skal klares, når et firma er gået konkursKaj Dahl Andersen
Mange større kunder i Randers-området er fulgt med, blandt andet Centralsygehuset i Randers og flere boligselskaber.
Men ellers ligner Jysk Blik & VVS på mange måder moderselskabet, Blik & VVS Kaj Dahl Andersen A/S, der så dagens lys hjemme i Auning.
«Vi arbejder bredt over hele linjen med både store projekter og mindre kunder. Alle skal vi have plads til og alle skal nyde gavn af den samme service fra vores side,« understreger Kaj Dahl Andersen, der glæder sig til at komme endnu mere ind på det kronjyske marked.
I forbindelse med overtagelsen af Jysk Blik & VVS ApS er fremskredne planer om et etablere en afdeling i nordbyen i Randers lagt på hylden.
Jysk Blik og VVS ApS har som nævnt adresse på Toldbodgade 24, en meget central placering i forhold til at besøge kunder i hele Randers-området og det store opland hele cirklen rundt.
Og nærmeste nabo til stort grossist-firma i branchen.
Nyt kapitel
Kaj Dahl Andersen fortæller, at der er gang i en række sager fra det tidligere anpartsselskab, der skal lukkes endelig ned.
Men så er Jysk Blik & VVS A/S godt på vej til at starte et helt nyt kapitel.
»Det går faktisk over stok og sten , men der er mange ting, der skal klares, når et firma er gået konkurs. Alt skal åbnes igen men vi er rigtig godt på vej”.«
Den erfarne virksomhedsleder fra Auning forklarer, at den forholdsvis flade ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra den enkelte kunde eller medarbejder på gulvet eller ude i marken til beslutningstagerne i toppen, giver mange fordele i det daglige.