Vin på køl er bestemt ingen luksus
Vin smager bedst, når den har den helt rigtige temperatur. Den klarer et vinkøleskab.
Det er da irriterende at opdage, man i travlheden har glemt at sætte vinen på køl og må servere halvlunken rødvin til gæsterne og den middag, man har gjort sig umage med. Eller man får uventede gæster og gerne ville kunne tilbyde et køligt glas hvidvin på terrassen, men ikke har noget. Alt sammen fordi man måske har sine vinflasker liggende i kasser i kælderen og ikke har plads i køleskabet. Har man et vinkøleskab i sit køkken, behøver man slet ikke tænke over det. Så har vinen den temperatur, vinen skal have i det øjeblik, man skal drikke den. Og så er vinkøleskabe ovenikøbet pæne at kigge på.
Vinkøleskabe findes i mange modeller og i mange prisklasser, men der er noget for ethvert budget. De findes i en lille bordmodel og i en model på størrelse med et køleskab. De findes med plads til få flasker og plads til mange flasker og med én temperaturzone eller flere zoner.
Før man investerer i et vinkøleskab til hjemmet, skal man overveje følgende: Dels hvor meget vin, man planlægger at have liggende til opbevaring, og dels hvor køleskabet skal stå, og hvilken type man derfor skal vælge. Man skal også overveje, om man har brug for en model med en eller to temperaturindstillinger, og hvilke funktioner, man gerne vil have til vinkøleskabet.
Som udgangspunkt bør man anskaffe sig et dyrt vinkøleskab, hvis man har en dyr vinsamling. Har man vine i den billige ende, kan en mere prisvenlig model være det rette valg. De billigste modeller fås til nogle hundrede kroner og har ofte en kapacitet på max ti flasker. De billigere modeller er ofte fritstående. Betaler man mere, kan man få et vinkøleskab med UV-beskyttet glas, som kan rumme op til 40 flasker og også er fritstående.
De semidyre modeller til et par tusinde kroner kan ofte rumme 50 flasker eller mere. De har i nogle tilfælde en anti-vibrations-funktion, så vinen ikke bliver rystet, og nogle har to forskellige temperaturer.
De dyreste modeller kan koste mange tusinde kroner, være indbygget og have plads til langt over 100 flasker. Mange af dem har op til tre forskellige temperaturzoner.
Vær udover pris og kapacitet opmærksom på bredden af det vinkøleskab, du køber.