Nyt seniorværksted i Tirstrup
23. september kan man besøge det nye seniorværksted i Tirstrup.
Seniorerne har været så heldige at få lov til at bruge F24 tankstationens lokaler. Stedet er købt af Dagli Brugsen, der skal have anlagt flere parkeringspladser.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Seniorerne har fået lovning på at være der det næste års tid. Hvad der herefter skal ske står hen i det uvisse.
De synes, det er overordentlig heldigt at de har fået det. Det er de helt rigtige lokaler, og de er Dagli Brugsen dybt taknemmelige.
Kommunen ville ikke længere betale husleje, der hvor de var, fordi det var et privat lejemål og kunne ikke tilbyde dem andet i stedet, de er nu på egen hånd.
Der er et stort behov ude på landet for kreative tilbud. Stedet rummer både Træ- og Multiværksted og der bliver allerede arbejdet på højtryk. Der er plads til flere deltagere og med en åbent hus-dag håber man at flere vil få øjnene op for stedet.