Godt tænkt: Solcellerne kan løftes til nye højder

Imens der i Norddjurs Kommune arbejdes intenst på at sagsbehandle ansøgningerne om fem solcelleanlæg, der vil brede sig over fem store områder i kommunen, har HSM Industri i Grenaa valgt at tænke anderledes høje tanker.

Virksomheden har netop installeret solcelleanlæg på to af hallerne i Grenaa.

I alt er 1200 kvadratmeter tag nu dækket med solceller, som, i modsætning til de store anlæg i naturen, ikke kan ses, medmindre man kravler op på taget.

Solcellerne hos HSM Industri ryger endda direkte i virksomhedens egen stikkontakt, hvor de kan levere 220.000 kilowatt om året. Det svarer til cirka 10 procent af det samlede strømforbrug hos HSM Industri.

Alt i alt en løsning der giver rigtig god mening for virksomheden, fortæller ejer og direktør Esben Møller.

»Vi forsøger i forvejen at gøre virksomheden grønnere. Blandt andet fyrer vi kun med træ og altså ikke med olie eller kul, og med den her investering reducerer vi vores forbrug af strøm, vi får udefra, med 10 procent. Samtidig vil vi også gerne deltage i debatten om at lægge flere solcelleanlæg i industriområderne i stedet for store naturområder. Tanken er vel, at vi skal have flere solceller for ikke at ødelægge miljøet, men hvad er det så for et miljø, vi ødelægger i stedet ved at lave store solcelleanlæg i naturen,« siger Esben Møller.

Op på tagene

Den betragtning er han ikke alene om.

Allerede i 2017 redegjorde forskere fra Aalborg Universitet i en analyse af udviklingen på solcelleområdet for, at solceller i 2050 kan stå for 10-15 procent af den vedvarende energiproduktion, der kommer fra kilder, som varierer efter vind og vejr.

Det kræver imidlertid også, at der bliver taget politisk stilling til, hvordan man opnår det mål. Her peger forskerne på, at tage skal benyttes fremfor store markarealer.

»Alt tyder på, at mulighederne for solceller på Danmarks tage er store, og de kan bære langt over den nødvendige kapacitet. Hvis markbaserede solcelleanlæg anvendes til at nå samme niveau, ville det beslaglægge store dele af Danmarks markareal. Markbaserede anlæg kan derfor ikke anbefales som generel løsning. Hvis vi skal bruge vores begrænsede plads bedst muligt, skal solcellerne op på bygningerne,« skrev forskerne bag analysen Brian Vad Mathiesen og Karl Sperling efterfølgende i en kronik på Altinget.dk.

Et gedemarked

Fire år senere forholder det sig stadig sådan, forklarer professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, som har overværet, hvordan markedet for etablering af solceller blot er blevet mere kaotisk.

»Der er en eklatant mangel på rammer for at regulere solcelleområdet. Det er tydeligt, at man har tænkt, at markedet nok skal regulere sig selv, men så rammer den økonomiske virkelighed. Lige nu er der ikke en eneste landmand, som det ikke kan svare sig for at dyrke strøm i stedet for korn, og det er min oplevelse, at der er så mange projekter, at kommunerne ikke kan finde ud af at regulere dem eller overhovedet ved, om det giver mening for dem at etablere de store solcelleanlæg lokalt. Der mangler en national strategi, for ellers kan vi bare forvente, at det her gedemarked fortsætter,« uddyber Brian Vad Mathiesen.

Han peger desuden på, at kommunerne har et ansvar for at fastlægge strategier, som både borgere og interessenter i solcelleanlæg kan forholde sig konkret til.

»Der er undersøgelser, der viser, at vi skulle have 40-50 procent mere Danmark, hvis vi skal opfylde de krav, der er sat til solenergi fra anlæg på land. Det er nødvendigt, at kommunerne peger på nogle områder og for eksempel inddeler dem i røde, gule og grønne zoner alt efter, hvor de mener, der er plads til store solcelleanlæg. Overordnet skal der en rammesætning til, og det betyder også, at der skal være et økonomisk incitament til at kigge på de høje tage i stedet for markerne,« siger Brian Vad Mathiesen.

Savner handling

Hos HSM Industri erkender ejer og direktør Esben Møller da også, at beslutningen om at opsætte solceller har været undervejs igennem længere tid. En af årsagerne til det har netop været det økonomiske incitament.

HSM Industris nuværende anlæg har kostet omkring 1,2 millioner at etablere. Den udgift er tjent ind om cirka otte år med den nuværende besparelse i strømforbruget, og Esben Møller så derfor gerne, at den politiske debat i højere grad førte til, at virksomhederne også kan se en større økonomisk gevinst ved at satse på solenergien på tagene.

»Det er ingen hemmelighed, at det også er et godt salgsargument, at vi er miljøbevidste, og det bruger vi også i vores markedsføring. Derfor kommer vi også til at udvide med flere solcelleanlæg, selv om vi ikke får tilskud. Men jeg forstår ikke, at man politisk ikke også vælger at bakke økonomisk op. Hvis vi fik et tilskud kunne vi måske have tjent investeringen ind på fire-fem år i stedet for otte. Så ville der virkelig komme et stærk incitament til at sætte flere solcellepaneler op, og så tror jeg, det for alvor kan tage fart,« vurderer Esben Møller.