Fortsæt til indhold

Peter Lundberg udstiller i Ry

Frem til oktober kan man på Ry Bibliotek se værker af maleren og forfatteren Peter Lund

Samfund
ab

Ry Kunstforening holder i september i foredragssalen på Ry Bibliotek en udstilling med værker af maleren og forfatteren Peter Lundberg.

Udstillingens titel er ’A Closer Look at The World Behind’, og den indeholder fortrinsvis større oliemalerier. Motiverne er nærbilleder af noget større. Hvad dette “større” er, må man selv finde ud af; måske er det naturen, måde vores sind måske noget helt andet.

Ser man på hans udvikling gennem årene er det åbenbart, at Peter Lundberg har fundet en øget frihed i kunsten. Der er kommet større former, større formater, mere dristige farvekombinationer og flere fortællinger med i billederne.

Peter Lundberg har været aktiv med maleriet i over 50 år, og hans ekspressive stil er velkendt for mange både i Danmark og udlandet. Derudover har han udført en del udsmykningsopgaver for større virksomheder.

Verdensudstillingen i Dubai

I marts måned 2022 er Peter Lundberg officiel deltager på Verdensudstillingen i Dubai, hvor han skal repræsentere Danmark med en udstilling i den Danske Pavillon. Forberedelserne til denne internationale udstilling er i fuld gang og kommer til at bestå af oliemalerier, originale tegninger samt stentryk.

»Det er en kæmpe chance og en stor ære for mig, at jeg som kunstner skal udstille mine malerier og tegninger overfor et stort internationalt publikum på Verdensudstillingen.«