Fortsæt til indhold

Malerfirma i nye lokaler

Tipsmark rykker fra Bredstrupvej til Djursgade i Grenaa.

Samfund

Efter mere 26 år på Bredstrupvej i Grenaa flytter Malerfirmaet Tipsmark - men ikke ret langt.

Nemlig kun nogle få hundrede meter op ad mod byen lige over for Lidl og Skousen - helt nøjagtigt Djursgade 31 i Grenaa.

Det er både selve malerfirmaets værksted og farvehandlen ”Malerbutikken” der flytter til den nye adresse.

Bygningen på Djursgade som blev bygget i 1915, var den gang Grenaas offentlige slagteri. Den har siden huset Gerts Elektro, Scanding og senest Monosoft.

Og nu bliver den gamle bygning altså hovedsæde for Grenaas ældste malerfirma, stiftet og etableret af Michael Tipsmark.

Bygningen er igennem de sidste måneder gennemgået en større modernisering, så den er klar til at blive udgangspunkt for Tipsmarks malersvende.

Samtidig åbnes dørene for ”Malerbutikken” - en farvehandel med salg af professionelle malerprodukter og værktøj til alle ”gør det selv malere” - målet er, at her er man altid er sikker på en god service og et godt råd.

Mandag 4 oktober bliver den første dag i de nye lokaler og der afholdes åbent hus den fredag 8. oktober, hvor Malerfirmaet Tipsmark vil byde på lidt vådt og tørt til ganen.