Fortsæt til indhold

Hårby Friplejehjem opretter støtteforening

Støtteforening holder stiftende generalforsamling 30. september i Mesing Forsamlingshus.

Samfund
bo

Støtteforeningen Hårby Friplejehjem, der har til formål at skaffe midler til oprettelsen af et friplejehjem i Hårby og medvirke til øget udbud af sociale og kulturelle aktiviteter med udgangspunkt i friplejehjemmet, holder stiftende generalforsamling torsdag 30 september kl. 19.30 i Mesing Forsamlingshus.

Om ønskerne for det kommende friplejehjem fortæller en af initiativtagerne, Erna Bachmann, at den blandt andet skal have til formål at støtte op om et friplejehjem, hvor hvor beboerne selv sætter dagsordenen, hvor det er rart at arbejde, og hvor pårørende og den lokale befolkning er en del af dagligdagen.

»Det er vigtigt for os ude i landsbyerne selv at være med til at skabe et godt sted for vore ældre medborgere. Plejehjemmet bør være meget mere integreret i vores landsbysamfund. Det er en fornøjelse at opleve, hvor godt De 7 Dale tager imod vores initiativ,« siger Erna Bachmann i en pressemeddelelse.