Fortsæt til indhold

Efterårsferie-sjov i byens butikker: Rundt i Hadsten med turpas

Efterårsferie i Hadsten med masser af konkurrencer

Samfund

Også i år har Hadsten Handel gang i sit efterhånden traditionsrige Turpas med bogstavjagt for børn i byens butikker. Det gælder om at samle bogstaver i butikkerne og sætte dem sammen til ord. Løsningen skal indleveres senest lørdag 23. oktober, hvorefter man deltager i en konkurrence om fine præmier.

Turpasset kan købes for 25 kroner, og herefter bestemmer man selv, hvilken dag i efterårsferien, det skal bruges. Undervejs får man gaver og godter i butikkerne, eksempelvis skriveartikler, slik, refleks, Børneavisen og overraskelser.

Turpasset sælges i Hadsten Farvehandel, Hadsten Blomster, Kop og Kande, Bogormen og Kvickly.

Mal et net

Der er også en malekonkurrence. I Hadsten Farvehandel kan man fra mandag til lørdag male et indkøbsnet, hvis man kommer mellem klokken 10 og 12 eller 15 og 17.

Når nettene er færdige bliver de hængt op i butikkerne, og i uge 43 udtrækkes vinderen af et gavekort på 250 kroner.

Del fotos på Instagram

Hadsten Handel byder endvidere på en fotokonkurrence, der går ud på at tage sjove og opfindsomme selfies. Under hashtag #hadstenhandel skal de derefter indsættes på Instagram. Man finder instagram-rammen foran Mette Sko

I uge 43 trækkes lod blandt alle selfies. Førstepræmien er et Favrskov gavekort på 500 kroner, andenpræmien er et Favrskov Gavekort på 250 kroner, og tredjepræmien er en Smiley i træ fra Kop og Kande.