Ny legeplads åbner i Ebeltoft i efterårsferien
'Legehavnen' er klar til leg og kreativitet for de mindste.
Ebeltoft - Købstaden med mange århundredes havneliv - får 18. oktober ”Legehavnen” i land, en legeplads lige foran BMA (Bibliotek, Museum og Arkiv) på Maltfabrikken, ud mod kysten, og i Maltfabrikkens gård.
Legepladsen er faktisk delt to. En del ligger i Maltfabrikkens gård, og den er inspireret af Maltfabrikkens bygninger og dens karakteristiske takkede arkitektur. Den anden del ligger foran BMA i Maltfabrikken, ud mod kysten, og den er inspireret af den søfart, der tidligere var livsnerven i byen. På legepladsen er et skib ankret op. Det venter på at blive fyldt op med malt, korn eller tømmer fra området.
Det er fantastisk, at vi op til efterårsferien kan præsentere ”Legehavnen”, og at det lykkes os at skabe et udendørssted for et kreativt og legende ophold, nu også for de allermindste, der gæster bibliotek, museum og arkiv i Maltfabrikken.Claus Pettersson og Jørgen Smidt-Jensen, chefer for BMA – Maltfabrikken
»Det er fantastisk, at vi op til efterårsferien kan præsentere ”Legehavnen”, og at det lykkes os at skabe et udendørssted for et kreativt og legende ophold, nu også for de allermindste, der gæster bibliotek, museum og arkiv i Maltfabrikken,« fortæller Claus Pettersson og Jørgen Smidt-Jensen, chefer for BMA – Maltfabrikken, i en pressemeddelelse.
BMA er initiativtager til legepladsen og har skaffet midler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til realisering af legepladsen. Den er bygget og designet i samarbejde med Institut X, Bureau Detours, Maltfabrikkens Værstedslaug, historikere og bibliotekarer fra BMA. Den er bygget af egesveller og lærkeplanker.