Fortsæt til indhold

Hvem skal have årets Handicappris i Norddjurs?

Indstillinger kan indsendes til og med 31. oktober.

Samfund
SC

Norddjurs Kommune uddeler hvert år handicapprisen, og igen i år opfordrer Handicaprådet i Norddjurs Kommune alle til at indsende forslag til en enkeltperson, en virksomhed, en institution, en forening eller en organisation, der har ydet en særlig indsat til gavn for borgere med handicap bosat i Norddjurs Kommune og som derfor fortjener årets handicappris 2021.

Med prisen følger et diplom og 5000 kroner.

Indstillingen skal indeholde kontaktoplysninger på indstilleren og kandidaten samt en beskrivelse af, ét eller flere eksempler på, hvordan kandidaten har ydet en særlig indsats for borgere med handicap.

Indstilling af kandidater bedes indsendes via Norddjurs Kommunes hjemmeside senest 31. oktober 2021.

Formularen til indstilling finder man under Handicaprådets side på www.norddjurs.dk.

Handicapprisen uddeles af formanden for voksen- og plejeudvalget samt formanden for handicaprådet i forbindelse med Norddjurs Awards, som er kommunens fælles prisuddelingsevent.