Fortsæt til indhold

Mindeord over Inga Kuntz Danielsen

Samfund

Det var med stor sorg, vi fik meldingen om Ingas bortgang. Hun fik den frygtelige sygdom kræft og måtte så leve med det til hendes død.

Inga var barnefødt I Hårby. Hun var kendt som et rigtig dejligt menneske. Hun havde nogle fantastiske kreative evner, der blandt andet blev brugt til at lave julekort til fordel for dem på Sølund - hendes arbejdsplads i over 40 år. Hun fik i den anledning fortjenstmedaljen for 40 års tro tjeneste. En stor bedrift.

Hun blev frivillig medarbejder i Medborgerhuset i Skanderborg. Med hendes fantastiske håndskrift skrev hun menukort og gik til hånde der, og var med til at lave mad. Hendes sans for detaljen var meget kendt. Hun havde en medfødt omsorg for andre.

Inga var også medlem i den store Søbøsse i sejlklubben.

Sølund var en meget stor del af hendes virke. Inga og Dieter lavede rigtig meget frivillig arbejde der. Efter Dieters død i 2013 solgte hun båden SD 62. Det var en hobby, som hende og Dieter kunne li’. De sejlede også meget på Ry søerne, hvor de havde mange dejlige oplevelser. De var til festival og regatta og harmonikatræf.

Der blev knyttet mange venskaber i Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub, og de to bidrog med meget hjælpsomhed til alt og alle der. Børnene blev der altid taget hånd om.

Inga, æret være dit minde.