Fortsæt til indhold

Lis Kastrup hædrer med ÆldreSagens Æresbevis

Klar til nye aktiviteter efter corona-tiden.

Samfund

Der var både status over de svære tider under Corona-tidens forskellige nedlukninger, et positivt bud på fremtiden og en særlig hæder til et medlem, der har lagt en lang og tro tjeneste bag sig i ÆldreSagen for Rougsø-Sønderhald.

Alt sammen, da lokalforeningen holdt årsmøde.

Musikken spillede

Efter at formanden Christian Staugaard Nielsen havde budt de godt halvt hundrede medlemmer velkommen, var der musikalsk underholdning ved Lene Leed og Lars Erik Qvortrup.

En duo i den musikalske topklasse, Lene som beboer på HS-afdelingen på Tangkær i Ørsted hvor Lars Erik er aktivivitetsmedarbejder.

Det var beretningen for 2020 der var på dagsordenen. Sidste år nåede ÆldreSagen at holde årsmødet lige inden Danmark lukkede ned på grund af coronaen.

I oktober 2020 fik afdelingen en ekstra bevilling fra staten. Den blev anvendt til en udflugt til Gl. Estrup for alle demente og deres pårørende.

Desuden var modtaget 50.000 kroner fra Elrofonden til indkøb af en ny rickshawcykel, der gør stor nytte og har sin station på Møllehjemmet i Auning, hvor de frivillige cykelpiloter fra Ældre Sagen i samarbejde med Møllehjemmet giver cykelture for beboerne og hjemmeboende svage ældre.

Lyse udsigter

ÆldreSagen i Rougsø-Sønderhald håber, at fremtiden bliver mere normal.

Økonomien er i god gænge, hvilket delvis skyldes at coronaen har gjort det umuligt at bruge penge, men også at medlemstallet er fortsat stigende.

Det aktuelle tal er på 2010. Der har været en nedgang i antallet af frivillige, idet nogle er holdt op på grund af grund af alder.

Det glædelige er, at antallet af frivillige er stigende, så der nu er 115 frivillige. Afdelingen er blandt de, der har flest frivillige i forhold til medlemstallet.

Et udvalg er i øjeblikket ved at tilrettelægge nogle arrangementer.

Fire medlemmer trådte ud af bestyrelsen. Det blev besluttet at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra ni til syv. Nyvalgt blev Inge Vejlby og Dagny Arendt.

Flot hæder

På årsmødet fik deltagerne en flot overraskelse, da Lis Kastrup blev tildelt ÆldreSagens æresbevis.

En særdeles fornem anerkendelse for mange år flotte og energiske indsats på mange forskellige indsatsområdet.

Tildelingen er sket efter indstilling af bestyrelsen i ÆldreSagen i Rougsø-Sønderhald

»Lis Kastrup har i mange år ydet en meget stor indsats i det frivillige sociale arbejde i Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald. Hun har været initiativtager til mange af de sociale tjenester i lokalområdet område, som besøgstjenesten, vågekoneordningen, demensstøtteordninger, ledsageordning, motion og sundhed for at nævne de væsentligste. Siden 2006 har hun desuden været bestyrelsesmedlem-næstformand, hvilket hun nu holder med. Lis Kastrup har modtaget prisen for årets frivillige i Norddjurs kommune. Også udenfor lokalområdet har der været bud efter Lis Kastrup, idet hun i mange har gæstet Ældre Sags afdelinger og øst ud af sin store erfaring i det frivillige sociale arbejde,« lød det i motivationen.

Under stor hyldest fra forsamlingen overrakte formanden Christian Staugaard Nielsen det flotte Æresbevis til Lis Kastrup.