Højeste antal indlagte siden marts
Det seneste døgn er antallet af indlagte med covid-19 på landets hospitaler steget med 14, hvilket får tallet op på det højeste siden marts måned.
jwh
233 personer er i øjeblikket indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det er det højeste antal siden marts måned. Bare det seneste døgn er antallet af indlagte steget med 14. I øjeblikket ligger 24 patienter på intensivafdelinger, hvoraf 13 patienter ligger i respirator.
Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.
Det seneste døgn er der desuden registreret 1.532 nye tilfælde af covid-19 i Danmark samt et enkelt coronarelateret dødsfald.