Drikkevandsbeskyttelse: Første trin er lodsejerne

Mens vælgermøderne rundt om i kommunen har lidt blandet opbakning, var Favrskov Kommunes informationsmøde for lodsejerne om indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse et sandt tilløbsstykke. Med cirka 200 deltagere var Fællessalen i InSide i Hammel fyldt op onsdag i sidste uge.

Alle lodsejere, der er omfattet af kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i visse sårbare områder havde modtaget en invitation. I disse områder kan der således for nogle af dem ske rådighedsindskrænkninger på landbrugsjorden i forhold til brug af nitrat og pesticider.

Det er Favrskov Kommune, der vurderer, om der skal være en grundvandsbeskyttende indsats.

Turen kommer nok også til byerne

Undervejs lod en del af lodsejerne forstå, at de som landmænd er trætte af at blive hængt ud som den største kilde til forurening af grundvandet.

»Landbruget har i mange år været i skudlinjen i forhold til drikkevand. Det er lige så meget byerne, som det er landbruget.,« lød det fra en af deltagerne, der da også høstede klapsalver for det indlæg.

Den kommunale embedsmand, der gennemgik processen, nævnte, at der formodentlig er et lovforslag på vej i forhold til private grundejere.

Det bekræfter Dennis Jensen, natur- og miljøchef i Favrskov kommune, efterfølgende. Han forklarer, at kommunen ikke har lovhjemmel til at forhindre brug af pesticider i private haver, men kun kan arbejde med grundvandsbeskyttelse i forhold til erhvervsmæssig brug af pesticider og gødning.

»Sammen med andre kommuner har Favrskov kommune imidlertid meldt til regeringen, at det er tudetosset at man ikke kan gøre noget i forhold til private, og det samme har Kommunernes Landsforening. Så jeg tror på, at der vil komme en lovgivning, så kommunerne også får lovhjemmel til sikring af grundvandsressourcerne i forhold til private villahaver.«

Han tilføjer, at man i dag kun kan appellere til private grundejere, og ikke skride ind med hverken frivillige aftaler eller påbud som ved lodsejere og erhverv.

Dennis Jensen kan endvidere fortælle, at Favrskov Kommune har masser af rent grundvand i modsætning til en del andre kommuner, der i dag er alvorligt pressede.

»Kig også på afløb fra veje«

Fra salen lød der opfordringer til også at få kigget på afløb fra veje og rensningsanlæg.

«Hvornår tager man det op i stedet for landbruget,« lød det.

En af kommunens medarbejdere oplyste, at også blive kigget på spildevandsanlæg og spildevandsledninger.

»Der er ikke tvivl om, at afløb fra veje også er et problem. Vi kommer hele vejen rundt, det er ikke kun landmændene.«

Der blev fra kommunens side nævnt, at der er en dalende tendens i forhold til visse skadelige stoffer, men at der til gengæld er en stigende tendens for andre.

EU’s grænse for nitrat i drikkevand ligger på 50 milligram pr. liter. Derfor vil kommunen snakke med de lodsejere, der ligger i nærheden af disse områder.

En deltager konkluderede, at man så kunne risikere at skulle reducere sin besætning.

»Vi vil det samme«

Landboforeningen Kronjylland, Landboforeningen Midtjylland og Østjydsk Familielandbrug har været inddraget undervejs i udarbejdelsen af indsatsplanen. Nu rejste Christian Jensen sig, formand for Landboforeningen Kronjylland:

»Vi har haft en seriøs dialog med Favrskov Kommune. Vi har et område på cirka 400 ha, hvor vi skal være opmærksom på nitrat. Lad nu være med at stikke til det her. Favrskov Kommune og vi vil det samme. Lad os tage en seriøs snak om det.«

Han nævnte, at man i Favrskov Kommune har fået separeret 86 procent af spildevandsudledningen, og at man desuden har været forudseende ved at indgå i et vandsamarbejde med 48 vandværker.¨

»Herigennem vil I blive godtgjort med penge. I har en kommune, der gør dette seriøst. Det skal nok lykkes.«

Debat om 50 mg

En af deltagerne mente, at hele arrangementet havde et politisk sigte og ikke havde med folkesundhed at gøre.

»Vi har haft 50 mg de seneste 50-100 år.«

Til det lød svaret, at grænser for indholdet af nitrat i drikkevand er fastsat af sundhedsmyndigheder, regering og folketing.

En anden deltager sagde om sygdommen ’blå børn’ med nitratforurening som årsag, at det ikke er et problem i dag:

»For 120 år siden var der ét tilfælde på Skive-kanten.«

Det blev nævnt, at landmændene ikke anvender stoffer, der ikke er godkendt.

»Vi stoler på, at vi har Styrelsen til at tage sig af det. Alt det vi bruger er nedbrydeligt i jordens overflade. Det er at skyde langt over målet det her, og vil lægge hele Danmark brak.«

Forskellige midler

Efter en del flere kommentarer og opklarende spørgsmål understregede Dennis Jensen, at indsatsen for grundvandsbeskyttelse er udstukket fra Christiansborg.

»Favrskovs Byråd er optaget af at dette gøres i fred og fordragelighed. Derfor forsøger vi at gøre det så mindeligt som muligt.«

En lodsejer, der både har været udsat for indsatsplanen i Aarhus Kommune og i Favrskov Kommune nåede at få ordet, da de fleste var begyndt at gøre klar til hjemturen. Hun nævnte, at der ikke var samme milde greb om lodsejerne i Aarhus Kommune som i Favrskov.

»Nyd nu at i er i en kommune, hvor dialogen er vejen frem,« sluttede hun.