Bliv klogere på knogleskørhed og leddegigt
Syddjurs' lokalgruppe i Gigtforeningen faciliterer foredrag om knogleskørheds betydning ved leddegigt.
Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Folk, der har knogleskørhed, kan derfor lettere få brud på knoglerne, især i lænderyg, hofter og håndled.
Det ved de fleste. Men at knogleskørheden kan have en speciel betydning for folk med leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme, er nok mindre kendt.
Gigtforeningens lokalgruppe Syddjurs er derfor glad for at kunne byde læge Anne-Birgitte Blavnsfeldt fra Århus Universitetshospital velkommen til hendes foredrag om netop knogleskørheds betydning for disse sygdomme.
Foredraget er undtagelsesvist gratis, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænset adgang,. I pausen kan der købes kaffe og kage, pris 20 kr, der betales kontant.
Foredraget finder sted torsdag 18 november i Aktivitetscenter Lillerup, Hovedgaden 69F, Rønde, parkering bag Fakta.