Eksamensforslag: Lav maritim højskole på Færgehavnen i Ebeltoft
Nyuddannet arkitekt har forslag til hvad færgehavnen i Ebeltoft kunne bruges til.
Det var med rosende ord og anerkendelse, at Asbjørn Bratsbjerg afsluttede sit afgangsprojekt på Arkitektskolen Aarhus. Her har han nemlig arbejdet med at tænke ud af boksen i forhold til færgehavnen i Ebeltofts fremtidige muligheder. Projektet tager udgangspunkt i, at den meget begrænsede færgeaktivtitet på stedet ophører helt.
Jeg har dyrket en del sejlsport og surfing selv, så derfra kendte jeg til området, hvor du i dag jo ikke må bevæge dig på anlægget. Og når du laver et afgangsprojekt forventes det, at det er nytænkende.Asbjørn Bratsbjerg
Området er helt unikt med dets placering og historie. Men en kæmpe klat asfalt og et par ramper til færgernes læsning af biler har måske i første omgang ikke ret stort potentiale, hvis det skal skabe ny værdi for borgerne.
Her har Asbjørn Bratsbjerg leget med tanken om et frirum for det maritime miljø og hovedankret i den tanke, er at lade Molslinjens forladte hovedkontor indrette til en maritim højskole.
Hans opgave bærer titlen: ”Hvad kommer efter industrien”. Og her har han nytænkt områdets industrielle præg og forsøgt at bruge mange elementer fra det eksisterende anlæg.
»Jeg har dyrket en del sejlsport og surfing selv, så derfra kendte jeg til området, hvor du i dag jo ikke må bevæge dig på anlægget. Og når du laver et afgangsprojekt forventes det, at det er nytænkende. Derfor valgte jeg anlægget, der rummer unikke muligheder for et afgangsprojekt. Stedet har også meget historie,« siger Asbjørn Bratsbjerg, der understreger, de forskellige kvaliteter og muligheder på stedet.
»Jeg har ikke tænkt mig at skubbe til en debat om at lukke færgelejet, men blot vise potentialet for det industrielle anlæg.«
Bilramper omdannes
Forslaget arbejder i mange skalaer. Bilramperne skal bruges til blandt andet udspringstårn, crossfit, amfiscene og skaterrampe. Og der skabes to mindre offentlige bygninger, som sætter rammerne for sejlsport, surfing og vinterbadning som en del af et sejlsportscenter, der er den offentlige del af højskolen, lyder en del af visionen.
Alle bygningerne står tomme på anlægget. Det har været omdrejningspunktet for flere debatter omkring brugen af anlægget i takt med Molslinjens begrænsede aktivitet. I det store billede handler det om, hvad man skal gøre ved disse anlæg, som bliver forladt i mindre kommuner og projektet undersøger potentialet for disse områder.
»Visionen er at skabe liv omkring det gamle færgeleje igen som tidligere. At skabe et sted, der giver noget til lokalområdet igen og noget de kan være stolte af. Visionen er at skabe et rekreativt område med forskellige funktioner relateret til omgivelserne.«
Maritim højskole
Asbjørns fokus har været, at skabe en maritim højskole i de gamle bygningsmasser, der står forladte på havnen.
»Samtidig vil jeg gerne arbejde med en genopretning af landskabet og en nedbrydning af den store asfaltflade, for at skabe en større sammenhæng med landskabet,« lyder det i hans forslag, der rummer både tegninger, planer og visioner for området.
Molslinjens gamle hovedkontor har han transformeret til et nyt åbent højskolemiljø. Det har han gjort gennem tre større trækonstruktioner, der går ned gennem den eksisterende bygning. De rejser sig fra landskabet. Han har arbejdet med et indre torv i bygningen, der skaber relationen mellem værksteder, undervisningslokaler og kantine.
Byggeriet skal falde i med omgivelserne, og om aftenen vil de tre store trækonstruktioner, lyse op, som et symbol på et fyrtårn i udkanten af Ebeltoft.
»Det var en svær øvelse at finde en mening med bygningens indretning som det står i dag, da den bærer præg af, at den har tjent et meget specifikt formål,« fortæller han.
For alle
Han har arbejdet med at gøre området rekreativt og offentligt tilgængeligt. For det siger sig selv, at en højskoles bygninger naturligt bliver betragtet som private.
Derfor placerer han de offentlige funktioner og bygninger ude langs kajen, for at skabe et offentligt stiforløb i området. Højskolen og højskoleboligerne ligger i relation til hinanden. Den ene højskolebolig er en transformation af det gamle værksted. Ude langs kanten ligger sejlcenteret og badeklubben, lyder tankerne.
Alle faciliteterne helt nede ved vandet og de forskellige moler skal være tilgængelige for alle slags brugere af området. Både hundelufterne, vandrerne, turisterne og dem der udøver en sejlsport.
Se projektet her:
https://issuu.com/asbjornbratsbjerg/docs/09.05.2021-redeg_else_endelig_-_sk_rm