Klassisk fransk bil bliver til et elektrisk open-air-hotel

Forhistorie er et stærkt kort for ethvert bilmærke.

Det har man for alvor trukket hos Renault, som ikke alene har en elektrisk Renault R5-model på vej med klare designmæssige tråde til ophavet fra 1970’ erne, der står også en elektrisk version af den høje Renault 4 fra 1960’ erne og venter ude i horisonten.

Inden da gør mærket sit til at holde den historiske gryde i kog. Det sker med en helt speciel Renault 4L, kaldet ”Suite N ° 4”, som er kreeret af den franske designer Mathieu Lehanneur i anledning af modellens 60-års jubilæum. Den følger en jubilæumsudstilling på historiske L’Atelier Renault på Champs-Élysées i Paris, som åbnede i staten af oktober, og hvor der er 30 forskellige udgaver af Renault 4. Det er også en anledning til at slå et slag for den enkle model med paraplygear, som blev produceret i over 30 år.

Arnaud Belloni, som er global marketingdirektør hos Renault, fortæller, hvorfor projektet kom i søen.

»Samarbejdet med Mathieu Lehanneur kom helt naturligt. Vi bad ham komme med sit bud på en showcar med udgangspunkt i Renault 4L. Det færdige produkt er ekstraordinært. Det er en bil, der virkelig omfavner alt det, Renault har sat sig for med den strategiske ”Renaulution-plan”, nemlig at skabe moderne og innovative biler, der pirrer følelserne,« siger Arnaud Belloni.

”Suite N ° 4” er dog mere end historie, lyder det fra Mathieu Lehanneur.

»Modellen åbner døren til en ny form for mobilitet, som stræber efter at give mennesker mulighed for at udleve deres drømme om oplevelser. Jeg ville smelte bil og arkitekturverdenen sammen og skabe et open-air-hotel,« fortæller designer Mathieu Lehanneur.

Lak som cement Bilen har de samme ydre mål som den oprindelige Renault 4L, men bagenden er ændret med et stort vinduesparti, som er lavet af polycarbonate.

Gennemsigtige solpaneler, der er placeret på taget, hjælper til med at oplade bilen, der er blevet ændret til en helt elektrisk bil.

Fronten på bilen har de samme ikoniske forlygter som den oprindelige 4, mens kølergrillen er lavet i poleret aluminium. Karosseriet har fået tre lag maling, som får det til at ligne cement - et materiale, der skal signalere moderne arkitektur, men som ikke lyder charmerende.

Indenfor i bilen er der leget med farver og materialer. Blandt andet er sæderne betrukket med gul fløjl, og bagagerummet er nu helt transformeret så det fungerer som et sted at sidde.

Ganske som den oprindelige 4L er alle materialer ”made in France”.

I første omgang udstilles bilen hos auktionshuset Christies, men den flyttes snart til L’Atelier Renault.

Den korte historie om orginalen er som følger: I 1956 sidder Renaults generaldirektør Pierre Dreyfus for første gang og diskuterer et nyt projekt med sine mellemledere: En lille bil med flere siddepladser, stor bagklap og et lastrum, der ikke er generet af mekaniske komponenter.

Pressen får lov at prøve nyheden i Camarque i 1961, og i august samme år går produktionen i gang af bilen, som egentligt er en afløser til den charmerende, men ganske lille Renault 4CV. Og så skal den først og fremmest være et alternativ til Citroëns succesfulde 2CV.

Den forældede teknik og krav fra det daværende EF om at alle biler skulle have katalysator tog livet af Renault 4 i 1992 efter diverse modelforbedringer, herunder stærkere maskiner.

På det tidspunkt var der bygget 8.135.424 eksemplarer.