Skoleudspil: Socialdemokratiet vil booste indeklimaet og stoppe økonomisk blødning

Politisk ordfører Anders Winnerskjold misser, mens borgmester Jacob Bundsgaard sænker bolden fra distancen. Måske er det forskellen på at være kronprins og (by)konge.

Måske, og det kan ikke udelukkes, er Aarhus’ borgmester blot heldig, da de to herrer mandag får lov til at låne en basketball i skolegården på Tranbjergskolen.

Winnerskjold, Bundsgaard og forkvinde for børn- og ungeudvalget Eva Borchorst Mejnertz er kommet til Sydbyen for at fortælle om Socialdemokratiets nye skoleudspil. I udspillet giver partiet sit bud på, hvordan man nu og på sigt kan løfte folkeskolen i Aarhus.

Det er folkeskolens tur, forstår man. »Den vigtigste kulturbærende institution, vi har,« skal i centrum.

»Folkeskolen er et af vores højt prioriterede områder i den kommende valgperiode. Vi har brug for at kunne lave investeringer i vores folkeskole, mindst på højde med det, vi har lavet på de andre store velfærdsområder,« siger Jacob Bundsgaard til Lokalavisen Aarhus.

Socialdemokratiet vil blandt andet investere omkring 300 millioner kroner i indeklimaet i de aarhusianske skoler og dagtilbud. Det er velkendt, at mange elever bliver undervist i dårlig luft eller høje temperaturer, og at det ringe indeklima går ud over undervisningen.

Har Aarhus Kommune 300 millioner kroner til det formål? Ja og nej. I foråret frigav statsstøtte til Marselistunnelen en milliard kroner til Aarhus Kommune. Ifølge borgmesteren er der nu »trekvart milliard« tilbage. Det er fra den pulje, pengene skal komme.

To faste, færre vikarer

Socialdemokratiets udspil hedder »Folkeskolen som førstevalg« og fokus er, naturligt nok, på den inklusion, mange lærere og eksperter har udråbt som fejlslagen.

Der er flere forskellige greb i udspillet, der sammen skal sikre bedre, og billigere, inklusion. To fremtrædende greb er faste voksne i hver klasse og såkaldte mellemformer.

Mange aarhusianske børn møder allerede tidligt i skolekarrieren et utal af vikarer, og de mange skiftende ansigter gør det ikke mere stabilt eller trygt at gå i skole. Ofte er vikarerne, der skal dække ind, ej heller læreruddannede. Til gengæld koster de mange penge.

Vikarsværmen og den store regning, den afføder, vil Socialdemokratiet prøve at komme til livs med en større udbredelse af det, Mejnertz, Winnerskjold og Bundsgaard skiftevis omtaler som »to-voksen-ordning« og »tolærerordning«.

»Vi vil gerne have, at det er uddannede lærer, der underviser, og vi vil gerne have, at det i langt højere grad er nogle af de kendte ansigter, som børnene møder på skolen, som er med til at dække vikarundervisningen. Vi vil gerne være med til at lave nogle systemer, hvor man kan vikardække for hinanden, så man får den faglærte arbejdskraft,« siger politisk ordfører Anders Winnerskjold.

En ordning med to faste voksne er efterspurgt af forældre, tilføjer Eva Borchorst Mejnertz. Ordningen vil give større robusthed og kontinuitet i læringsforløb, tilføjer Jacob Bundsgaard.

Om der skal indkaldes en vikar, hvis den ene faste voksne i en klasse bliver syg, eller om undervisningen i så fald alene hviler på den anden voksnes skuldre, fremstår ikke soleklart. Det er en »nicheproblemstilling,« mener Anders Winnerskjold.

»Vores mål er ikke at detailstyre den enkelte folkeskole. Vi har enormt mange dygtige skoleledere, der er med til at planlægge, hvordan en skoledag skal se ud. Hvis der er en sygemelding, må man jo håndtere det,« siger han.

Ondt i økonomien

Sidste år blev der oprettet 148 nye specialklasser på de aarhusianske folkeskoler. Trods ekstra penge til specialundervisningen indkasserede kommunen angiveligt et underskud på omkring 40 millioner kroner på området.

»Udviklingen lægger fortsat et massivt pres på skolernes økonomi, da de dyrere specialpladser udhuler økonomien i den almene undervisning,« sagde rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), i en pressemeddelelse.

I det nye skoleudspil vil Socialdemokratiet forsøge at stoppe den økonomiske blødning med et øget fokus på såkaldte mellemformer.

Mellemformer er, ideelt, initiativer og undervisningsformer, der fusionerer kompetencer fra almen- og specialundervisningen, så flere børn kan blive i deres klasse. Det sidste er vigtigt.

»Nogle elever har udfordringer, der gør, at man skal have et specialtilbud, men vi synes også, vi skal arbejde noget mere med de mellemformer, hvor man giver støtte i den enkelte klasse, så man sikrer, at man kan blive ved med at være en del af fællesskabet, også selvom man har nogle problemer, der kræver noget særlig opmærksomhed,« siger borgmester Jacob Bundsgaard.

I udspillet fra Socialdemokratiet sætter partiet også fokus på fysisk bevægelse, tættere sammenspil med forældre og skoletrætte udskolingselever.

I forhold til den fysiske bevægelse er målet, at eleverne på en gennemsnitlig skoledag skal være fysisk aktive i 45 minutter.

»Vi vil gerne sætte den fysiske bevægelse på dagsordenen. Der løfter vi ikke opgaven godt nok i dag,« siger Eva Borchorst Mejnertz.

Forældreformand savner konkrete bud

Ifølge formand for Skole og Forældre i Aarhus, Cecilie Harrits, er der mange gode elementer i udspillet fra Socialdemokratiet.

»Det er velkomment, at Socialdemokratiet som byens største parti kommer med et udspil for, hvad partiet vil i forhold til folkeskolen. Nogle af de gode elementer er fokus på inklusion og motiverende undervisning i udskolingen,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Hun mener samtidig, at det nogle steder er nogle lidt ukonkrete bud, Socialdemokratiet byder ind med, og så savner hun en mere tydelig position i forhold til mistrivsel blandt børn. Hun bemærker sig også, at udspillet ikke beskæftiger sig med SFO- og klubtilbud.

»Forældre er meget optagede af barnets samlede tid uden for hjemmet. Nogle gange glemmer politikere, at SFO’en også er folkeskole,« siger Cecilie Harrits.

Venstres ene repræsentant i børn- og ungeudvalget i Aarhus Kommune, Louise Louring, støtter Socialdemokratiets ønske om at investere i indeklimaet.

»Det er vores børns arbejdsplads, vi taler om. Jeg er klar til at bygge bro, også selvom det er valgkamp,« siger hun.

For Venstre er de fysiske rammer og elevantallet pr. klasse de to vigtigste mærkesager, når det gælder folkeskolen, oplyser Louise Louring.

I den sammenhæng er Tranbjergskolen, der mandag fik besøg af Socialdemokratiets pinger, interessant. Ifølge tal fra Aarhus Kommune var der sidste skoleår fem klasser med 28 elever på skolen. Det var dermed den skole i kommunen med flest propfyldte skoleklasser.