Fortsæt til indhold

Dagens coronatal er for høje: Over 4.500 registrerede smittede tegner ikke retvisende billede

Torsdagens manglende testresultater er blevet tilført systemerne og pumper dagens coronatal kunstigt i vejret.

SamfundArtiklen opdateres

Dagens tal fra Statens Serum Institut tyder på en eksplosiv smitte – med 4.585 nye tilfælde er der tale gt over en fordobling fra torsdag – men tallene viser ikke det reelle billede, oplyser Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut skriver på hjemmesiden:

»På grund af en stor mængde data med testresultater, der ikke var kommet ind i SSI’s systemer, var de daglige covid-19-smittetal for torsdag betydeligt lavere end det reelle billede. Derfor vil fredagens smittetal også være tilsvarende for høje i forhold til det reelle billede. SSI forventer, at systemerne vil være tilbage i normal og retvisende drift igen lørdag.«

På landsplan har fejlen også sat smittestigningen i vejret. Over 4.500 nye smittetilfælde er registreret, men ligger også over, hvad det i virkeligheden er.

Til gengæld stiger antallet af indlagte på landsplan med 9, så der nu i alt ligger 316 danskere på hospitalet med covid-19.