Fortsæt til indhold

Penge til lunger og julehjælp

Odd Fellow uddeler donationer til Lungeforeningen og Julehjælpen i Skanderborg.

Samfund
gs

Aktiviteterne Odd Fellow-logen i Skanderborg er atter i gang og dermed også de lokale donationer.

Repræsentanterne fra Lungeforeningen i Skanderborg, formand Erling Sørensen og Torben Møller, fik 8. november overrakt donationen på 4.000 kroner.

Odd Fellow Ordenens landsdækkende donationer andrager i år 515.000 kroner. Dertil tillægges de enkelte logers lokale donationer.

Under den efterfølgende spisning takkede formand Erling Sørensen for donationen, fortalte om lokalforeningens arbejde, som kort tid efter dens etablering og indtil dette efterår har været corona-begrænset.

Odd Fellow-logen støtter igen julehjælpen til betrængte børnefamilier i Skanderborg. I år med 8.000 kroner, som indgår i de samlede donationer til dette formål. Overdragelsen af donationsbeviset finder sted i forbindelse med julemødet 6. december i logen.