Får bidt ihjel: "Vil I ikke nok passe på jeres løse hunde"

»Har du et dyr, så tænk dig om og hold styr på det. Hvis du lader det løbe frit, så kan det få konsekvenser for mange andre.«

Sådan lyder det fra Amalie Skau Jakobsen og Jeppe Fonnesbo. Parret driver ’Fra Fåret’ og har haft 38 får til at græsse omkring Grobund tæt på færgehavnen ved Ebeltoft, og på et areal ved Kvadrat. I sidstnævnte fold er fårene tydeligvis blevet jagtet to gange af en eller flere løse hunde.

Siden 19. juli er to får dræbt og to aflivet på grund af utallige bid flere steder på kroppen fra en hund, mens en del andre får nu går rundt med sår efter bid og en angst for hunde.

Fredag 5. november om morgenen fik Amalie Skau Jakobsen et opkald fra en ansat på Kvadrat om, at fårene opførte sig mærkeligt.

Hun tog op til folden, hvor et enligt lam stod udenfor indhegningen, mens resten af flokken stod på det højeste punkt. Alle fårene virkede bange og det enlige får ville ikke med ind i folden igen. Det undrede Amalie Skau Jakobsen indtil hun fik øje på en hund i folden. Den var blodplettet og sad på bagpoterne, mens forpoterne var lænet årvågent fremad og befandt sig mellem lammet og dens flok. Et skambidt får, der stadig trak vejret lå ved dens venstre side. Det blev senere aflivet.

Få minutter efter kom en stakåndet Jeppe Fonnesbo til.

»Det viste sig, at hunden tydeligvis havde slået bagbenene og at det nok var derfor den ikke bevægede sig. Da vi fik den indfanget virkede den sød og kælen, men vi kunne godt mærke, at den virkede underdanig, som om den godt vidste, at det var forkert,« genfortæller Jeppe Fonnesbo der nu afventer politiets videre efterforskning.

Tydelige beviser

Hunden blev i første omgang tilbageholdt og fik taget DNA-prøver, indtil den blev tilbageleveret til hundens ejer.

»Vi kan bekræfte, at vi undersøger sagen,« siger politiassistent Rikke Bogh, der er ansat i den afdeling af Østjyllands Politi der tager sig af dyreværnssager.

Hun understreger, at hun udtaler sig generelt om denne slags sager, hvor løse hunde skambider får. Sager de ikke har mange af.

»Det er ofte op til DNA-prøverne. I en sådan sag skal der flere beviser til end de fysiske forhold i folden. Et gyldigt bevis kunne være et afspist øre , som vi finder i hundens mund, eller en hund der brækker efterladenskaber op fra fåret. Eller et vidne der har set hunden bide fårene.«

Hun tilføjer:

»Vi gør hvad vi kan i disse sager, men det tager ofte et godt stykke tid, før vi får et resultat af DNA-prøverne.«

Hvis det kan bevises, at en hund har dræbt et eller flere får, så fører det i første omgang til et erstatningskrav. Men der skal skærpende omstændigheder til, før man ifølge hundeloven kan give ejeren et pålæg.

Et pålæg kunne føre til, at hunden skulle spærres inde, så den ikke slipper ud. En aflivning kommer kun på tale, hvis hunden bider andre hunde eller mennesker. Ifølge loven gælder får ikke på samme måde.

Politiassistenten understreger:

»Du skal altid sørge for at holde styr på din hund og du har pligt til at holde den inde på din egen grund, det siger hundeloven.«

Ifølge hende er det ikke tit, at løse hunde udløser en politisag som denne. De fleste kan godt holde styr på deres hunde.

»De hunde der strejfer og kan finde på at jagte får, er ofte bestemte hunderacer og de er typisk store eller mellemstore hunde, der er understimulerede,« lyder hendes erfaring.

Tid og bekymring

Tilbage står fåreholderne. De ved stadig ikke om det kun er en løs hund der har været på spil begge gange, selvom alt tyder på, at det er den samme hund.

Men skambidningen af fårene har betydet en masse tid, kvaler, svære tanker og kontakt til flere myndigheder, der også har måttet bruge tid og ressourcer på at opklare hvilken eller hvilke hunde der har bidt i ben og flere steder i kroppen på en stor del af fåreflokken.

I begyndelsen kunne man ikke afvise, at der var tale om et ulveangreb og derfor måtte en ulveekspert fra Naturstyrelsens ulvetjeneste tilkaldes.

»Han kørte med det samme helt fra Vendsyssel og vi er overvældede over myndighedernes ekspertise og professionelle behandling af sagen. Men tænk på alle de ressourcer og tid vi kunne have sparet, hvis hunden ikke havde dræbt mine får,«lyder det fra Jeppe Fonnesbo, der frustreret slår ud med armene.

»Det er den her evige bekymring. Hvor tidligt skal jeg cykle derop for at se til fårene. Hvornår ringer politiet eller dem fra Kvadrat og fortæller, at der er sket noget,« fortæller Jeppe Fonnesbo der to gange om dagen tjekker sin fåreflok og har gjort en dyd ud af at gøre dem halvtamme. For så er de nemmere at kalde til sig og tjekke.

Desuden nyder de ansatte på Kvadrat også selskabet fra fårene, som de viser frem til gæster og sommetider også af sig selv giver en kløtur i en pause. Det giver god mening, når man arbejder i en virksomhed der lever af at producere tekstiler.

Flere af fårene skulle have været slagtet i efteråret og have givet ’Fra Fåret’ både uld, kød og andre bestanddele der skulle forarbejdes og sælges videre i de kolde vinterdage.

»Det tager over en måned før fåret har det godt igen og lige nu har vi får, som vi har fået anbefalet at aflive, på grund af sår i benene. Vi kunne få erstatning for dem, men det er den nemme løsning. Vi driver netop vores virksomhed ud fra tanken om, at alt fra et får kan gøre nytte. Så selvom det betyder, at fårets sår skal heles og vi skal bruge foder vinteren over, så lader vi dem leve,« mener Jeppe Fonnesbo.

Oveni kommer erstatning for døde får, betaling for bortskaffelse og aflivning, samt DNA-prøver og al den tid som politiet, dyrlæger og Naturstyrelsens folk bruger på sagen. På grund af en eller flere løse hunde, som ejerne burde have styr på.

»Det her er jo ikke hundens fejl, det er ejerens. Man bør altid have styr på sine dyr og passe godt på dem,« mener Amalie Skau Jakobsen.