Fødselsdag: Fransk-romantisk gårdbutik markerer første år med julemarked
Kirsten Andersen åbnede sidste år dørene for Boutique Fransk-Romantisk stil, og den første tid er gået over al forventning. Nu drømmer hun om at drive butikken fuldtid.
»Jeg synes simpelthen det var så sjovt at gå og finde de her lækre ting, men det greb jo lynhurtigt om sig. Jeg kunne slet ikke have plads til alt det indenfor til sidst.«
57 årige Kirsten Andersen bor på en smuk gård i Mørke. Tre dage om ugen arbejder hun som sygeplejerske. Det har hun gjort i mere end tyve år. Ved siden af sygeplejerskegerningen har hun blandt andet arbejdet som massør og zoneterapeut med egen klinik, men for et år siden skiftede hun retning.
»Jeg havde håbet, at butikken på sigt kunne blive en blid overgang til pensionen, hvor jeg måske kunne gøre det her til en levevej de sidste år.«Kirsten Andersen, ejer af Boutique Fransk-Romantisk stil
»Corona satte store begrænsninger, og så var det også ved at blive lidt for hårdt for mig efter 17 år.«
Interessen for møbler og brugsting i såkaldt fransk-romantisk stil er ifølge hende selv vokset frem stille og roligt hen ad vejen. Med tiden begyndte at købe og sælge mere og mere. Samtidig kunne hun mærke, at interessen var stor. Derfor renoverede hende og hendes mand gårdens gamle staldbygning, og siden har det taget fart.
»Der er stor interesse for det. Jeg sælger til hele landet. Især Sjælland.«
Drømmer om Frankrig
Hun sælger især gennem Facebook, hvor hun ligger opslag op og tager billeder af nye genstande.
»Det i min butik er jo noget jeg selv definerer. Det er bare en stil jeg godt kan lide, og som jeg synes er fransk inspireret eller i hvert fald romantisk.«
Hæklede ting, fint bevarede ting, ting med lidt krummelurer, sølvting og meget hvidt. Hun køber tingene gennem private samlere, og på for eksempel loppemarkeder eller i genbrugser.
»Jeg har jo sådan et eller andet ønske om, at jeg med tiden kunne komme til Frankrig og selv købe ind dernede. Jeg har sagt til min mand, at jeg godt kunne tænke mig at vi tog ferie dernede i 14 dage og tog hestetraileren på bilen, og så ellers bare tog på markeder. Det bliver uden mig, siger han. Hvis vi skal derned, så flyver jeg.«
Flot fødselsdag
I første omgang er fokus dog på Danmark og især lokalområdet. Det første år er gået over al forventning, hvor hun har sendt den ene vare efter den anden ud til hele landet. Nu drømmer hun om, at butikken kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.
»Jeg havde håbet, at butikken på sigt kunne blive en blid overgang til pensionen, hvor jeg måske kunne gøre det her til en levevej de sidste år.«
Hun håber samtidig, at der, nu hvor corona ikke er ligeså dominerende, vil komme flere lokale kunder i butikken. Derfor holder hun blandt andet julemarked 20.-21. November. Desuden fejrer Boutique Fransk-Romantisk stil et års fødselsdag 5. December med gaver til de første 10 kunder samt fødselsdagslagkage og kaffe.