Truede kassemedarbejder i Rema1000 i Aalborg - nu efterlyser politiet ham i offentligheden
Nordjyllands Politi har efterlyst en formodet gerningsmand bag et røveri mod Rema1000 i Aalborg tilbage i august.
Den 22, august truede en endnu ukendt gerningsmand en kassemedarbejder i Rema1000 på Vingårdsgade i Aalborg til at udlevere kassebeholdningen. Nu efterlyser Nordjyllands Politi gerningsmanden, der endnu ikke er blevet pågrebet.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Her udtaler politikommisær fra Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam:
»Vi har siden anmeldelsen efterforsket flere forskellige spor i sagen. Det har desværre ikke medført et gennembrud i efterforskningen, der har kunne føre os frem til en anholdelse. Og derfor efterlyser vi nu den formodede gerningsmand med billede i håb om, at nogle fra offentligheden genkender den mistænkte.«
Politiet kan kontaktes på nummeret 114.