En dame med stil og værdighed fylder 100 år

»Målt på langs er livet kort men lodret målt uendeligt,« hedder det i Benny Andersens smukke digt ’Livet er smalt og højt’, fra ’Personlige papirer’ 1974.

For Lotte Jørgensen er livet blevet længere end for de fleste. Søndag 28. november runder hun de 100 år, og det ser hun frem til.

Mest fødselsdagsfesten dagen inden, hvor hun bliver midtpunktet og fejret i spisestuen på Plejecenter Rosengården i Hornslet. Her har hun boet de seneste godt fire år i en lille og velmøbleret lejlighed, hvor vægge og reoler prydes af mange familiebilleder og minder fra et langt liv.

3 børn, 7 børnebørn, 13 oldebørn og to tipoldebørn. Hovedparten dukker naturligvis op for at fejre familiens ældste. Nogle bor tæt på, andre kommer langvejs fra.

»Jeg glæder mig til at se dem alle på samme tid. Det er jo sjældent, at det er muligt,« siger Lotte Jørgensen, der sidder rank, fokuseret og stærk i sin lænestol med udkig til det store panoramavindue i den hyggelige stue.

Adresseavisen møder Lotte Jørgensen dagen efter kommunalvalget.

»Du skal ikke komme for tidligt, for mor vil gerne sove længe,« lød det fra datteren Birgit Jakobsen, som bor i Hornslet i en sms til reporteren.

Lotte Jørgensen er nu i fuldt vigør klokken 11, og hun starter med at fortælle, at hun da sørme stemte til kommunalvalget pr. brevstemme.<AS>»Jeg stemte på Kirstine Bille, hende har jeg altid haft tillid til,« afslører hun.

65 år i Ryomgård

Lotte Jørgensen har boet en stor del af sit voksenliv i Ryomgård sammen med sin afdøde mand Svend Aage Jørgensen, der var ansat ved Statsbanerne (DSB).

«Vi boede 65 år i Ryomgård. Vi nåede at bo på to adresser - på Vestergade og på Park Allé.«

Hukommelsen fejler tydeligvis ikke noget. Lotte Jørgensen husker årstal, begivenheder og adresser, så det er en fryd.

»Jeg hører dårligt, og det er heller ikke godt med synet. Derfor vil jeg helst være i min lejlighed og møde mennesker på tomandshånd, så går det bedst med at høre og forstå snakken.«

Vuggen stod i Letland

Lotte Jørgensens vugge stod imidlertid et helt andet sted end i lokalområdet. Hun kom til verden 28. november 1921 i Letland og havde sine ti første barndomsår her, før familien flyttede til Danmark.

»Min far er født på Lolland og var uddannet mejerist. Han fik arbejde i Letland og mødte her min mor, som var af tysk afstamning. Sammen fik de tre børn, hvoraf jeg var den ene. Min bror og søster er begge afgået ved døden. Min søster blev 92 år, og døde i 2010.«

Lotte Jørgensen husker ikke så meget fra tiden i Letland. Sproget har hun glemt, men hendes mors tyske har hun bevaret.

Da familien flyttede til Danmark, blev Hvidsten første stop. Her arbejdede hendes far som landmand og mejerist, og Lotte Jørgensen gik en kort tid i skole i byen - men kun hver anden dag - der senere blev berømmet for tid og evighed grundet en gruppe heltemodige borgeres indsats i modstandsbevægelsens under 2. verdenskrig.

»Vi flyttede senere til Sønderjylland, fordi den økonomiske krise i 1930’erne også ramte min familie.. Jeg blev konfirmeret i 1936 og kom som 15 årig ud at tjene, som det hed dengang. Dengang var der ikke mulighed for at gå lang tid i skole,« husker Lotte Jørgensen.

Hun fik plads i huset hos familier i nabolaget, og som 18-19 årige lærte hun den to ældre Svend Aage Jørgensen at kende.

»Han var fra Græstedbro og karl på en gård, da jeg lærte ham at kende. Vi blev kærester og på min 22 års fødselsdag blev vi gift. Derfor er min fødselsdag på søndag på alle måder en særlig mærkedag for mig. Den kalder på mange minder.«

Kom til statsbanerne

Lotte Jørgensens svigerfar var ansat ved Statsbanerne, og det blev også med tiden hendes mands leve- og livsvej.

Det betød, at hun og manden til en start rykkede til Thorsø ved Hammel, hvor de boede i en lejlighed i nogle år, før de flyttede til Ryomgård og slog sig ned her permanent. Ryomgård var på daværende tidspunkt knudepunkt og centrum for jernbanedriften på Djursland.

Her passede Lotte Jørgensen hus og hjem og de tre børn, der siden kom til, to piger og en dreng.

Hun kom til at holde meget af Ryomgård med tiden. Ikke mindst den omkringliggende natur.

Engelsk og tysk

I en alder af 50 år besluttede Lotte Jørgensen, at nu var det tid til at gå i skole igen og få ny lærdom hældt på tanken.

Det blev til en flot eksamen på 9. klasseniveau i både engelsk og tysk. I sidstnævnte fag opnåede hun et superflot 13-tal på datidens karakterskala og i engelsk et 9-tal.

»Jeg havde holdt mit tyske ved lige, og det kom mig til gode, da jeg skulle have min eksamen.«

Svend Aage Jørgensen døde i 2003, 84 år gammel.

»Vi havde et dejligt liv sammen, hvor vi også nåede at rejse udenlands flere gange. Norge, Sverige, Tyskland og Grækenland og Slovakiet bl.a..«

»Jeg havde aldrig forestillet mig i min vildeste fantasi, at jeg skulle blive 100 år, men det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har haft et dejligt liv og glæder mig over mine tre børn og deres familier«

For lidt personale

Et enkelt opråb får Lotte Jørgensen slutteligt mulighed for at sende til politikerne i Syddjurs.

»Vi har et sødt og hjælpsomt personale på Rosengården. De hjælper alt det, de kan. Det skal de have ros for, men det er synd for dem, at der er alt for få. De har alt for meget at se til.«

Så er det sagt.

Tillykke med de 100 år på søndag og god fest på lørdag med hele fem generationer repræsenteret.

Livet er smalt og højt.