Borgere tager ansvar for biodiversitet
Mangfoldighed i naturen kan sagtens starte hjemme i haven.
Fire borgere i Norddjurs - Morten Mortensen, Anette Harritz, Ikki Knudsen og Lisbeth Andreasen - har hver især på forskellig vis medvirket til, at planter og dyr kan få mere plads, så biodiversiteten får lov at blomstre i kommunen.
De tre - Anette Harritz, Ikki Knudsen og Lisbeth Andreasen - repræsenterer grupper af jordejere ved Bønnerup og Dystrup-Ramten-søerne, mens Morten Mortensen har taget initiativ til Facebook-gruppen: Norddjurs Vilde Natur og hjemmesiden www.norddjursvildenatur.dk. De er på hver deres måde gået i gang med at lave en indsats for den biologiske mangfoldighed i Norddjurs Kommune.
Ikki Knudsen og Lisbeth Andreasen har siden 2016 været i gang med projektet ’Varieret natur og vilde oplevelser’. Projektet omfatter fem lodsejere med tilsammen 10 hektar i nærheden af Dystrup og Ramten Sø.
Mit natursyn har ændret sig virkelig meget. Fra før, hvor jeg var mest til den velfriserede græsplæne, til nu hvor jeg har fået øje på alt det fantastiske liv, der lever mellem vilde blomster, i langt græs, råddent træ og andet rodIkki Knudsen
Ikki fortæller, at arbejdet ikke bare har forandret omgivelserne men også hende selv: »Mit natursyn har ændret sig virkelig meget. Fra før, hvor jeg var mest til den velfriserede græsplæne, til nu hvor jeg har fået øje på alt det fantastiske liv, der lever mellem vilde blomster, i langt græs, råddent træ og andet rod. Min have har fået en ekstra dimension af sommerfugle, bier, svirrefluer, guldsmede. Der er så meget at få øje på og gå på opdagelse i.«
Mange naturtyper
Dystrup-Ramten-området består af mange naturtyper for eksempel løvskov og nåleskov, gamle pilekrat, men også våde engområder og moser langs kanten af søerne og tørre overdrev lidt inde i land. Den rige blanding af naturtyper giver et stort potentiale for biodiversitet.
Imidlertid var der tidligere mange steder med større bevoksninger med ørnebregne, gyvel, tagrør mm. og nogle steder tætte krat af brombær, hindbær, der overtog pladsen fra de lavtvoksende planter, som ellers kunne være der.
Da projektet begyndte, stod Ikki, Lisbeth og de andre lodsejere foran en stor opgave med at tilegne sig den nødvendige viden om de mange naturtyper, og hvordan man passer bedst muligt på dem.
»Vi havde virkelig lyst til at gå i gang med det samme, men man havde brug for viden om, hvordan vi skulle bære os ad,« siger Ikki Knudsen.
Kommunen støtter
Norddjurs Kommunes biologer bidrog derfor med råd og naturfaglig sparring om naturplejen, der helt konkret førte til græsning af et areal rundt om søerne. Målet var både at skabe flere lysåbne naturtyper ved at begrænse udbredelsen af problemarter, men også at bevare gamle krat, der allerede gjorde gavn for biodiversiteten. Kommunen sørgede også for, at der blev lavet en undersøgelse af områdets insekter. Lisbeth Andreassen oplevede især, at kommunen var med til at give hele projektet en retning.
»Vi valgte at lave åbne marker igen, pil skulle skæres ned og væk, og derfor fik vi får. De har været med til at sikre, at bevoksningen blev holdt nede, så det åbne landskab blev bevaret fordi dyrene tramper og spiser af tingene«, siger Lisbeth Andreasen.
Lodsejerne søgte og fik økonomisk støtte hos Den Danske Naturfond til hegn, skiltning og andet. Skovskolen i Eldrup Skov bidrog med rydning af vildtvoksende krat, inden dyrene blev sat på græs.
Projektet har blandt andet betydet, at Ikki Knudsen har anskaffet sig får, der hjælper til med at rydde områderne og holde krat nede, mens Lisbeth Andreassen, som formand for det lokale kvæglaug, har været med til at skaffe områdets seks ungtyre. Andre arealer er græsset af heste.
Græsningen har resulteret i et mere åbent landskab til gavn for både dyr og mennesker. De lysåbne forhold gør, at flere planter kan leve side om side, og at planterne få lys nok til at blomstre, mens lortene fra de græssende dyr er en guldgrube for en lang række insekter.
»Biodiversiteten er i hvert fald i stigning, fordi vi har skabt lys og luft. Det er ikke bare at sætte køer ud på en mark. Man skal have forskellige folde, og sætte sig ind i sin jord og hvilke dyr, man skal vælge,« siger Lisbeth Andreasen.
Men når man har fået styr på forarbejdet og godt i gang med rydningen, så går der ikke længe før at forandringerne kan ses. Og det er ikke kun lige udenfor vinduerne og i nærområdet, at Ikki Knudsen og Lisbeth Andreasen kan høre insekternes summen og se planterne skyde op på ny.
»Alt det her er virkelig kommet ind under huden. Det skaber jo værdi for en, fordi man bliver glad for at være med til at gøre noget for naturen. Det er ikke kun naturen, man beriger, men det er virkelig også en selv,« fortæller Ikki Knudsen, der nu kigger mere på de små biller og kryb, end på hvorvidt græsset står snorelige.
Private borgere kan også tage fat
Morten Mortensen, der til daglig arbejder som IT-supporter, har ikke kun hovedet nede i skærmen, men har også oplevet, hvordan interessen for naturen og bedre biodiversitet præger hans privatliv.
Det startede for godt fem år siden, da Morten Mortensen begyndte at vandre. Her oplevede han, at mødet med naturen fascinerede ham mere og mere. I 2018 besluttede Morten Mortensen, at han ville melde sig som frivillig til National Park Mols Bjerge, hvor han fik kurser om blandt andet naturen, kulturhistorie samt geologien derude.
»Det var der, det for alvor blev sat i gang, fordi det gav mig noget basisviden, som jeg har kunnet bruge senere hen til blandt andet min Facebook-side: ’Norddjurs vilde natur #dkvild’,« siger Morten Mortensen.
Det er oplevelser ude i naturen, der har draget Morten Mortensens interesse og entusiasme. Det kan være et møde med en stålorm eller se meget store svampe og myre, der kan lave spor rundt om i naturen. En entusiasme han deler med de næsten tusind borgere i sin Facebook-gruppe, der får muligheden for at blive inspireret til egne projekter, eller som deler deres egne erfaringer.
»Som privatperson har jeg omlagt min lille græsplæne til en blomstereng samt lavet et lille vandbassin og et pindsvinehus her i foråret. Det har været en vild succes,« fortæller Morten, der kan se, der bliver plads til insekterne.
Desuden har han store planer om at få omlagt sin indkørsel, der er fyldt med grå granit skræver, så der i stedet bliver nedgravet et havebassin på 1000 liter, og dermed skabe et vådområde med planter, buske og træer. Det håber han kan fungere som en forbindelse for dyr og insekter fra den lokale å til hans indkørsel og videre om til baghaven og de sideliggende haver.
Sommerhus, krat og en kærlig hånd
I 2019 overtog grundejerforeningen ’Klitgårdvej’ et stort hedeareal og overdrev fra Aarhus Kommune, der tidligere havde brugt det til feriekoloni. Her vidste formand for grundejerforeningens bestyrelsesformand Anette Harritz, at der var mulighed for at gøre en forskel.
Området var stort set ikke plejet, og det var fyldt med som gyvel, rynket rose - hyben - og glansbladet hæg der dannede krat og vildnis, så den oprindelige naturtype var svær at få øje på. En del af området er hede med lyng og enebærbuske og den anden del er overdrev med et åbent græsområde. Hos grundejerforeningen med de 29 sommerhusejere var opbakningen stor til at genskabe den biodiversitet, der ikke længere var nem at få øje på.
Det første foreningen gjorde, var at bruge hele foreningens formue på at lave den første rydning og få bugt med de invasive arter og genskabe naturlig vegetation til glæde for både dyr og insekter.
»Vi vil gerne give dem mere plads, men selvfølgelig også sørge for, at der er noget krat tilbage, så de større dyr også har skjulesteder,« siger Anette Harritz.
Eftersom området er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, og der samtidig er tre gravhøje, der er beskyttet i en radius af 100 meter, så stod grundejerforeningen også overfor en del arbejde med at få tilladelser til starte planen om at genskabe biodiversiteten. Her søgte de om hjælp hos Norddjurs Kommune, der har sørget for at give de nødvendige tilladelser og støttet foreningen med i processen med at finde ud af, hvordan naturplejen kunne tilrettelægges.
»Vi har haft et godt samarbejde med kommunen fra starten. Undervejs har vi fået god sparring, fordi vi jo ikke har råd til at gå ud og købe eksperter indenfor naturpleje. Vi vil jo det samme. Vi vil have et smukt naturområde med bedre biodiversitet, og det ville kommunen rigtig gerne støtte op om,« siger Anette Harritz.
Selvom grundejerforeningen kun har ejet området i godt to år, er der allerede sket meget for naturen, men det er også Anette Harritz håb, at det ikke kun er dyr og planter, der får glæde af området.
»Noget, der er vigtigt for os, er, at det bliver et område som gæster nyder og ikke kun ude fra vejen, men at de kan gå igennem området og se de vilde blomster og smådyr. Derfor har vi allerede fået etableret stier, så man kan gå ture igennem,« siger Anette Harritz.
Grundejerforeningen ønsker også at området fremover skal afgræsses, så det er vi ved at undersøge muligheden for.
Et tilskud fra Norddjurs Kommune har betydet, at grundejerforeningen kan købe borde og bænke, så gæster kan komme og holde picnic i naturen, og forhåbentligt blive betaget af biodiversiteten og områdets natur. Desuden vil en af kommunens medarbejdere informere om naturplejen ved næste arbejdsdag, som foreningen holder to gange årligt. Kommunen bidrager også til en informationstavle, der kan give besøgende information om naturen, når den snart kommer op.
Den inspiration har Anette Harritz også selv taget med hjem i sommerhushaven.
»Vores egen have er vild, hvor vi kun klippet græsset to gange om året, og vi prøver at fremme lyngvæksten og vilde blomster. Jeg er kommet her fra barnsben, og jeg elsker området,« fortæller Anette Harritz, der gerne ser, at sommerhusområder understøtter den omkringliggende natur, så der kommer endnu mere liv.