Fortsæt til indhold

Juletræet blev tændt på Sølund

Børnehavebørn og beboere på Sølund hyggede sig, da det store juletræ blev tændt.

Samfund

Fredag var en dejlig dag på Sølund. For det store juletræ blev tændt, og det var en god anledning til at flere beboere og brugere af Sølund mødtes omkring hygge og sang.

»Det er dejligt, at se noget liv igen. Skønt at samles,« lød det fra flere af de personaler, der var med.

For fredag var det både børnene fra det nye børnehus Dyrehaven og beboere og brugere af aktivitetscenteret på Sølund, der, sammen med flere personaler, i en times tid var samlet.

Juletræet på Sølund blev tændt fredag. Foto Sølund

The Mumes spillede

Det var første gang, at børnene fra daginstitutionen var til arrangement med de andre, og de kan frem til flere sjove arrangementer i fremtiden.

Sølunds lokale band ”The Mumes” spillede julemusik, og huskede sange, så også børnene kunne synge med. Blandt andet juleklassikeren Rudolf med den røde tud.

Der var naturligvis sørget for lækkert til ganen. Juleboller og cacao-mælk til de mindste og dem, der ville have det. Der var også kaffe og slik.

Nu er træet tændt, og det sender lys ud i de mørke timer, og minder om en dejlig dag med rigtig julestemning.