Fortsæt til indhold

Dagens coronatal: Højeste antal nysmittede i Aarhus i år

Smitten stiger i Aarhus Kommune, fremgår det af de nyeste tal fra Aarhus Kommune.

Samfund
jwh

286 personer er det seneste døgn blevet registreret smittet med covid-19 i Aarhus. Det er det højeste antal nysmittede i år, og ikke siden 18. december sidste år har så mange aarhusianere fået konstateret covid-19 i løbet af et enkelt døgn.

Det oplyser Aarhus Kommune.

Dagens antal får i øvrigt Aarhus Kommunes samlede incidens op på 386. Dermed nærmer den sig grænseværdien på 400, der vil resultere i iværksættelse af særlige smitteforebyggende tiltag.

115 af det seneste døgns coronatilfælde er fundet i aldersgruppen 0-19-årige, og størstedelen af de smittede har adresse i Aarhus C. fremgår det af Aarhus Kommune egen coronaoversigt.

På landsplan er der det seneste døgn fundet 4.326 nye tilfælde af covid-19 i de 157.493 PCR-test, der er blevet foretaget. Der er registreret 11 dødsfald med relation til covid-19, og på landets sygehuse er antallet af indlagte steget med 11, så der i øjeblikket er 446 coronapatienter. 60 af dem ligger på intensiv. 34 af dem ligger i respirator, oplyser SSI.