Fortsæt til indhold

Vivild igen fælles om at tænde byens juletræ

Alle gode kræfter stod bag en festlig start på julehøjtiden.

Samfund

Efter det sidste år på grund af restriktioner ikke kunne afholdes, har organisationer i Vivild genoptaget det festlige arrangement med tænding af det storejuletræ på Dagli’Brugsens parkeringsplads.

Mange mennesker var mødt op i kirken for at overvære stemningsfuld orgelmusik, Luciaoptog, sang og præsternes gode fortællinger om lys.

Konfirmanderne fra såvel sognemenighed som valgmenighed var i lighed med tidligere år udset til at udgøre Luciaoptoget, som igen blev et meget stemningsfuldt indslag.

To gange præster

Der blev sunget salmer, fortalt om lys, bedt fadervor og lyst velsignelse.

Valgmenighedspræst Signe Helbo fik børnenes hjælp til at lyse velsignelse, idet de blev bedt om at løfte armene i vejret, og med spredte fingre, så hænderne kunne minde om skin fra en sol.

Til slut gik konfirmanderne Luciaoptog ud af kirken, hvorefter alle fulgte med.

Sognepræsten har i øjeblikket studieorlov, men vikarpræst Nina Bjarup Vetter klarede sin del af opgaven på bedste vis.

Efter arrangementet i kirken gik turen over til Dagli’Brugsens parkeringsplads, hvor byens imponerende juletræ var klar til at blive tændt.

Julemand og nissemor

Julemanden og nissemor ankom i et flothestekøretøj. Der blev talt ned til det øjeblik hvor alle lysene på juletræet blev tændt.

Efter dans og sang om juletræet blev der trængsel omkring julemanden og nissemor, som udleverede en godtepose til hvert barn.

Julemanden og nissemor er lige ankommet i det flotte hestekøretøj og hilser på nogle af de mange fremmødte børn. Privatfoto

Der var også trængsel omkring hestevognen, som børn og voksne kunne få en køretur i.

Til de voksne var der gløgg og æbleskiver.

Milde vejrguder

Vejret viste sig fra den pæne side. Det var mildt og tørvejr, så der blev god mulighed for hygge og gode samtaler.

Arrangementet var, traditionen tro, tilrettelagt i et samarbejde mellem Dagli’Brugsen, Vivild Borger & Handel, Norddjurslands Valgmenighed og Sognemenigheden i Vivild.