To nye udstiller i kulturhuset Inside Hammel
Der udstilles både malerier og keramik
Hammel kunstforening præsenterer i starten af det nye år to nye udstillere i kulturhuset Inside i Hammel. Værkerne i henholdsvis keramik og malerier kan ses fra torsdag 6. januar til ultimo februar 2022.
Kunstner Mette Skov
Mette Skov maler malerier og det det første malede hun i 1965, hvor hun deltog på et FOF malekursus med sin mor. I 2010 genoptog hun sin malerhobby og i 2013 fik hun modet til at tage skridtet videre og blandt andet udstille. Det er gået godt siden, og til januar kan Mette Skovs malerier ses i Hammel.
»Mine malerier er alle udført i akryl, det er et materiale som giver mange muligheder med hensyn til teknikker. Det er fantasien, former og farvesamspil som fanger mig, det er det mine malerier præget af, alt skal afprøves, og jeg holder ikke med billedet, inden det ønskede resultat er nået. Jeg har ofte op til 8 lærreder i forskellige størrelser i gang, hvis jeg skulle køre fast i et tages et andet frem, derfor kan mine malerier være lang tid undervejs,« forklarer kunstneren.
Keramiker Ragna Kristensen
Ragna Kristensen er uddannet lærer med blandt andet formning som linjefag. Det har altid faldet hende naturligt at arbejde kreativt, og hun har bredt sig over stort set alle kreative processer. Enten ved at spinne uld, plantefarve, væve, male strikke - eller som nu, hvor keramik fylder i Ragnas pensionisttilværelse.
Ragna Kristensens keramik kan fra januar opleves i Kulturhuset Inside i Hammel.