Torsken er i fare i Kattegat. Nu skal de i børnehave i Grenaa Havn

Bestanden af torsk i Kattegat er lige nu alarmerende lav. Det påvirker biodiversiteten og Kattegats økosystem, og derfor har WWF Verdensnaturfonden og Ørsted netop indgået et partnerskab, der i samarbejde med Grenaa Havn og Kattegatcentret skal give torsken og havet en hjælpende hånd ved hjælp af kunstige levesteder. ’En hånd til havet’, hedder projektet.

Onsdag middag tog parterne det første skridt til at sikre torsken bedre levevilkår, da 10 biohuts blev sænket i vandet i Sydhavnen i Grenaa.

Biohuts kan sammenlignes med insekthoteller, der også skyder op mange steder for at være med til at give naturområder større biodiversitet.

Det samme er gældende i havet. De 10 biohuts er således en slags børnehave for torskeyngel i havnen. Her kan torskene søge ly og mad, indtil de er store nok til at svømme længere ud i havet.

Torskens levesteder forsvinder

Torskebestandens fald skyldes blandt andet overfiskeri, stigende iltsvind og tab af levesteder, og meget af det starter på land. Det fortæller havbiolog hos WWF Thomas Kirk Sørensen.

”Vi udleder så mange næringsstoffer fra landbrug og spildevand, at ålegræsset, som er et enormt vigtigt levested for torsk, ikke kan vokse sig så dybt og tykt, som det gjorde før i tiden. Ålegræsset vokser nu kun halvt så dybt som for 100 år siden,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Øger opmærksomheden på havet

I manges bevidsthed er torsken en fisk, der lever ude på dybt vand, men de unge fisk lever rent faktisk i vandet tæt på land.

Derfor giver det også ekstra god mening at etablere de nye biohuts tæt på kajen på Sydhavnen. Både for fiskenes levevilkår, indtil de vokser sig store, men også for bedre at sprede informationen om torskebestandens lave niveau.

”Vi vil jo ikke kunne redde Kattegats torskebestand med 10 biohuts i havnen, men vi vil sikkert kunne få en målbar effekt netop her i havnen. Det betyder også at vi får en samlet effekt af, at folk lærer mere om torsken og dens behov, så man bliver mere bevidst om, hvordan det hele hænger sammen. Det er den store effekt, der er hovedmålet. Det er her de her biohuts er geniale, fordi man kan bringe livet i havet meget tæt på folk, så man kan forklare ret komplekse ting på en simpel måde,” konstaterer Thomas Kirk Sørensen.

De 10 biohuts blev indviet af youtuber og influencer Laura Keil. Hun har tidligere samarbejdet med WWF om oplysning om biodiversitet og dyrevelfærd.

De første biohuts på havnen blev allerede installeret tirsdag, og allerede dagen efter kunne biologerne konstatere, at der var rykket fisk ind i deres nye hjem.

På Sydhaven er der nu stillet et informationsskilt op, der fortæller yderligere om den svindende torskebestand.

Læs meget mere om projektet for at give torsken bedre levevilkår i Lokalavisen i næste uge.

faktaboks: Fakta

En hånd til havet

Formålet med projektet er at formidle viden om, hvordan biodiversiteten påvirkes, når balancen i økosystemet ændrer sig.

Torsken er et vigtigt toprovdyr, som har stor betydning for Kattegats biodiversitet og det lokale økosystem, da den regulerer andre dyr i det marine økosystem. Bestandens størrelse har altså indflydelse på hele fødenettet i Kattegat, og hvis den bliver reduceret for meget, opstår der ubalance i systemet.

Strandkrabber er for eksempel et yndet byttedyr for torsken, så når torsken forsvinder, vokser bestande af strandkrabber, hvilket på den lange bane kan påvirke ålegræssets udbredelse i Danmark. Krabberne æder nemlig både ålegræssets frø og mange af de snegle, som renser ålegræsset for alger. Hvis der er for mange krabber, kan det hæmme ålegræssets udvikling. Og netop ålegræs har stor betydning, da det udgør et levested for mange dyr, herunder små fisk som torskeyngel, producerer ilt, stabiliserer havbunden og lagrer CO2 i sit rodnet, så vi ikke får det op i atmosfæren.