I dag får Inger Støjberg sin dom: Hård dom kan sende hende ud af Folketinget

’Thi kendes for ret’.

Mandag afsiges der dom i historisk retssag, hvor tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg står tiltalt for at bryde ministeransvarsloven, da hun tilbage i 2016 besluttede, at mindreårige asylansøgere ikke måtte bo sammen med ægtefæller eller samlevere på asylcentrene i Danmark.

Sagen har rullet siden september, og i dag kl. 13 bliver det i lokalerne i Eigtveds Pakhus på Christianshavn i det indre København så proklameret, hvad konsekvensen af Inger Støjbergs ulovlige instruks skal være.

Anklageren kræver fire måneders ubetinget fængsel af den tidligere minister, mens forsvaret arbejder for en frikendelse - Inger Støjberg nægter sig skyldig.

Ét er, hvad retten afgør og idømmer Inger Støjberg, noget helt andet er, hvad det kan få af konsekvenser for hendes politiske virke.

Parti-exit og fortsat virke i Folketinget

Efter knap 20 år i Folketinget for partiet Venstre forlod Inger Støjberg partiet, som hun også var næstformand for fra 2019-2020 tilbage i februar i år, da Folketinget besluttede at rejse en rigsretssag mod hende.

Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen stemte blandt andre for en rigsretssag sammen med 30 andre af Venstres i alt 30 Folketings-medlemmer, og ifølge hovedpersonen selv, var det en af grundene til, at hun forlod partiet.

På sin hjemmeside skriver Inger Støjberg:

»Jeg meldte mig ud af Venstre, fordi min formand sendte mig i rigsretten, og fordi der ikke længere var plads til mine holdninger.«

Siden hendes udmelding har flere af Christiansborgs borgerlige partier udvist stor interesse i det tidligere Venstre-medlem. Midt i et formandsskifte har flere topfolk i Dansk Folkeparti lagt slet skjul på deres håb om at kunne få den tidligere minister ind i folden.

»Hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så tror jeg allerede her i aften, jeg kan sige, at så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op,« sagde Morten Messerschmidt i talkshowet Lippert på TV2 kort efter, han annoncerede sit eget kandidatur til formandsposten.

Men om Inger Støjberg, der i øjeblikket stadig er i Folketinget som løsgænger, skal tage roret i Dansk Folkeparti eller fortsætte i helt andre spor på Christiansborg kommer an på dagens dom - og ikke mindst efterspillet.

Kendes Støjberg skyldig og idømmes en fængselsstraf, som anklageren sigter efter, så skal der ifølge Grundloven ske en afstemning i Folketinget om, hvorvidt hun er ’uværdig’ som folkevalgt.

»Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget,« lyder det i Grundlovens § 30, stk. 1.

Afstemningen om uværdighed som folkevalgt foregår i Folketinget, og det skete blandt andet i 1980’erne for den daværende formand for hedengangne Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup.

Efter han blev idømt fængsel for skattebedrageri, stemte Folketinget i 1983 ham ud. Glistrup genopstillede efter at have udstået sin straf, og i 1987 blev han genvalgt til Folketinget.

Professor tror ikke på ’uværdig’-dom

Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, tvivler på, at Inger Støjberg vil blive fundet uværdig af Folketinget. Det siger han til TV2.

»Adgangen til at erklære et folketingsmedlem uværdig må ikke misbruges af politiske grunde. Men hvis hun dømmes i en rigsret, er der sikkert nogen, der kan argumentere for, at ingen før er erklæret uværdig på grund af en rigsret.«

»Man kan godt anlægge det som ny standard, hvis man vil. Men jeg har svært ved at tro, at man vil gøre det,« siger han til tv-kanalen.

Ifølge DR’s politiske analytiker Jens Ringberg er Folketingets reaktion på Støjbergs dom heller ikke nødvendigvis afgørende, selvom Folketinget skulle finde hende uværdig til at fortsætte.

»Vælger Folketinget at stemme hende ud, fordi dommen er hård – så kan Inger Støjberg genopstille ved det næste folketingsvalg. Alt tyder på, at der vil være mange vælgere, der så sender hende tilbage i dansk politik – dom eller ej,« lyder hans analyse til DR.

Inger Støjbergs rigsretssag er den sjette i Danmarks historie. Den seneste var den såkaldte Tamilsag, hvor daværende justitsminister fra Konservative Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel tilbage i 1995 for at gennemtvinge et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget.