Virksomheder lover guld og grønne skove: Staten skyder nu millioner i at hjælpe dig i en jungle af grønne løfter

»Klimakompenserede«, »CO2-neutrale« og ikke mindst »bæredygtige« produkter.

Som forbrugere løber vi i stadig stigende grad ind i lovning om, at de valg, vi træffer i butikker og supermarkeder, gør gode ting for vores planet. Men det er langt fra alle virksomheder, der kan leve op til de grønne løfter, der skal få dig til at vælge netop deres produkt.

Falsk grøn markedsføring - populært kaldet »greenwashing« – er et tiltagende problem, forklarer formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, der de senere år har sat kraftigt fokus på virksomheders tomme, grønne løfter.

»Flere og flere forbrugere vil gerne have en adfærd, der er mere bæredygtig, og vil gerne bidrage til den grønne omstilling. Vores og andres analyser viser, at ni ud af ti forbrugere gerne vil kunne træffe nogle bæredygtige valg. Det er positivt, og det har virksomhederne jo også set. Derfor ser vi meget mere af det, vi kalder greenwashing, i de senere år,« siger hun.

Millioner til ombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk har derfor haft greenwashing som et fokusområde de seneste år, og derfor er formand Anja Philip også tilfreds med, at der i starten af december blev afsat 7 mio. kr. om året fra 2022 til 2025 for at styrke Forbrugerombudsmandens kontrol med markedsføringsloven.

I en grøn delaftale for Finansloven, der blev vedtaget 6. december af regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, er sigtet med midlerne netop, at »imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing.«

Anja Philip tror, at Forbrugerrådet Tænks fokus på området har været en medvirkende faktor for den øgede bevilling til Forbrugerombudsmanden, og det er et vigtigt område at sætte ind over for, forklarer hun.

»Vi synes, det er et stort problem, for vi kan se, at omfanget af greenwashing er steget i takt med forbrugernes opmærksomhed på bæredygtighed, og vi ser en grundlæggende fare i, at forbrugerne mister deres incitament og ønske om at gøre noget for den grønne omstilling, hvis de finder ud af, at de handler på et forkert grundlag,« siger hun.

Antallet af klager stiger

Christina Toftegaard Nielsen, der siden 2015 har været Forbrugerombudsmand, deler Forbrugerrådet Tænks opfattelse af, at greenwashing er et stadig stigende problem herhjemme, derfor er den øgede bevilling en kærkommen investering, forklarer hun til Lokalavisen.dk.

»Det betyder, vi kan blive flere medarbejdere, og dermed kan vi behandle flere sager og behandle dem hurtigere,« siger hun og fortsætter:

»Vi har kunnet konstatere en stigning i det antal klager, vi får. Det er ikke et trecifret antal, men der er alligevel sket en tredobling siden 2019. I år har vi foreløbigt fået 57 klager.«

Christina Toftegaard Nielsen tør ikke give et bud på, om antallet af klager er steget i takt med, at der er mere grøn markedsføring, eller fordi forbrugerne er blevet mere opmærksomme på de falske løfter. Én ting er hun dog sikker på.

»Brugen af miljømæssige og klimamæssige udsagn i markedsføringen vil komme til at fylde mere i fremtiden. Det vil det, fordi det bliver til stadighed vigtigere også for os forbrugere i takt med, at den grønne omstilling får større betydning.«

Hun deler Forbrugerrådet Tænks opfattelse af, at tilliden til, at virksomhederne holder, hvad de lover, når de kalder sig »bæredygtige« eller »klimaneutrale«, er altafgørende.

»Mister vi forbrugere tilliden til markedsføringen, mister virksomhederne mulighed for at drive den grønne omstilling gennem forbrug. Vi får sværere ved at skelne grønne produkter fra de mindre grønne, og i værste fald mister vi opfattelsen af, at vi kan gøre en forskel med vores valg,« siger hun.

Hvad er bæredygtighed?

Hos Forbrugerombudsmanden arbejder man i øjeblikket på at revidere en kvik-guide, der hurtigt skal give virksomhederne et overblik over, hvilke udsagn det er tilladt at markedsføre sig på. Guiden er i høring i øjeblikket, og det er blandt andet begrebet ’bæredygtighed’, der har rejst en række spørgsmål.

»Det er sådan set målsætningen i den grønne omstilling; At vi producerer det, vi har brug for, uden at vi forbruger flere af jordens resurser, end der er til de næste generationer eller i øvrigt skader jorden. Når man bruger det (bæredygtighed, red.) i sin markedsføring, så skal det efter min mening være et udtryk for netop dét,« siger Christina Toftegaard Nielsen.

»Du må ikke kalde noget bæredygtigt, hvis ikke du kan dokumentere, at du ikke har brugt flere af jordens resurser, end der er tilbage for det pågældende produkt. Der snakker vi helt ned i ingredienser, hvordan det er fremstillet, emballage, transport - hele balladen,« forklarer Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk.

Kvik-guiden skal gøre det lettere for virksomheder at søge råd og vejledning til, hvordan de kan brande sig med den grønne omstilling for øje. For det nytter heller ikke noget, at der ikke er kontrol med udsagnene, for det ender med at skævvride konkurrencen for de virksomheder, der rent faktisk går forrest i kampen for en grønnere verden.

For forbrugerne, forklarer Christina Toftegaard Nielsen, handler det om at man bruger sin sunde fornuft, når man handler.

»Man skal altid spørge sig selv: Lyder det sandsynligt og fornuftigt det, jeg læser her? Det er det mest enkle råd, jeg kan give,« siger hun.